Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
353
hodet, paa halsen skrukket skindet sig under haken som
paa nogen fugler hun hadde set i farens bok om
dyrene..... Hun vilde ikke se mer paa pastor Bærø.
Han hadde korte fingre, leddene var store og stygge.
Fort lukket hun øinene. Men den ene pekefingeren var
kortere end de andre og krum ...
«Jeg har tillatt mig at fylde Deres glas, frue, skaal,»
sa pastor Bærø.
«Jeg vil heller ha litt vand,» hun lænet albuen mot
bordet og panden i haanden. Rundt omkring sat
mændene i hvite skjortebryst og spøkte, og indimellem dem
sat kvindene og lo i søndagskjoler og lot som
ingenting; men om natten var alting anderledes — det maatte
gjøres noget ved det... Hun strøk sig over panden.
Pastor Bærø spurte om hun var syk.
«Nei,» sa hun, «jeg har litt at tænke paa.» Han tok
langsomt blikket fra hende; med begge hænderne løftet
hun vandglasset og tømte det.
... Klart og tydelig husket hun nu Augustins ord i
vognen: Hvad var det du sa mor pleide at kalde dig
igjen, hadde han spurt. Og øinene hans blev knivsgraa
og smale. Han vilde krænke hende, hun var et nuss
;om sat og tænkte paa kjærligheten. Men det vigtigste
var det som hændte før dette. Han hadde sittet ved
siden av hende og tænkt paa den han ogsaa. Hun hadde
ikke tat feil. Ansigtet hans hadde været mykt og mildt
av kjære minder.... Hun husket ansigtet hans, drag
for drag, klart og tydelig. .
Kaffebordet var dækket i et litet værelse bak
storstuen — der var ikke gulvkoldt som i det andre
rum-net, og en slåp at høre regnet, som nu stod stridt mot
23 — Nini Roll Anker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
