Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
365
keren for et veir dette dit nye, skjønhetsberygtede
operationsfelt mottar sommerens sidste turist med —
vort klima er vort lands uerstattelige ulykke, Ringby,
for at tale med en æret compatriot. — Jeg skal betro
dig —» han bøide sig litt, og vindunsten av aanden
strøk Ivar — «jeg har gjort et merkelig bekjendtskap
ombord, en ung kvinde, endda en lukket blomst i de
uopdagedes morgenland — men et talent, Ivar, en élan,
et temperament, som en gang vil henrykke tusener —
jeg saa hende paa «Hjorten» i Trondhjem — jeg har
talt med hende — jeg agter at skrive om hende. —
Saa du hende ikke, hende med sløret og de mørke
øinene — hun har disse dype, skogblaa pikeøine, Ivar,
som paakalder digteren i os, som gjør os til skald paa
et blik!»
De gik op mot gaten, hvor vandet i sølepyttene
speilte lysstrimen fra den nytændte lygten paa
hoteltrappen.
«Vi skal til høire,» sa Ivar.
«Til høire . . . Og du Ringby — du lever fremdeles
paa en god fot med — med dit arbeide og det hele . ..?»
«Ja tak, baade med arbeidet og med —. Hør Ivan,
det vil gjøre Elisabet godt at se dig igjen.» —
Kalganof drog læben til sig med et litet smeld —
øinene hans blev roligere.
«Din hustru har det godt, ivar?»
«Det vil glæde hende at se dig igjen — du kan tale
med hende orn, om før i tiden, Ivan — hun brukte
nogen smaa ord dengangen, hun vrængte ordene litt,
betryllende pieide hun at si, husker jeg — og pieide
hun ikke at kalde frøkner for frøkorn, og din vertinde
fru Lindekvist kaldte hun fru Kvindelist — det der kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
