Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
drer sinHandel Je har svaret, atieg ikke vel kand see-hvorin-
gen SvetrfgesVen and vise sig Misfoi·noyrt, mindre lade sig
incerke med, at han vil hindre iioget,1om gavner dets Kkone og
uiidersaakiere, detvar atvcere indkagen afen uforskammetBe
gierlighed til at skindre og skavr. Jeg kand heller ikke forstaae
hvordetvargsorligtat ltgge hemmelig binder iVeven. Jo-
har de sagt, veed J ikke atHollcendernes snedige Anstalttk blklk
dtedei lang Tid vore Uldne Fabquuerandrectelse,endsk-ont vi
indbilte os atden Sag er lettere for Engeland end for Sverrig;
og»detsomverstvar»,de arbeidede alleved vore egne. De søgte
atindbtlde os,atvi af saadane Indretninger havde aldeles in-
gen Prosa-men snarere Skade at vente, de satte vore lyst-Hand-
lere i eroy saa athvis Regieringen havde ikkei en Oast giort
alvorlige Aiistalter derimod , og drevet paa Fabquucns Frem-
gang , havde vi endnu denne Tid siddet i·vort forige Mark , og
tathjlljonck baade af Folk ogPengm som ved disse Favn-
queks Indrettelse nu ere vundne og tilEngelands Anseelse det
meste derfra fothvervet. Hvor gierige disse Handelthand
altid holdes for at være, saa tog de dog den Gang deres Som-
der-Vii.rer vaa, saa at her horresetstort Raab om deres Due–
keiss og Gyldcns store Vært-. Man saae mange forgi)lte Meenine
ger til deres Fordeetmg man horte mange selv-klingendc Stam-
iner falde fordemi Paklacycntet selv , saa at Sagen saae iBts
gvndelseii temmelig gunstig iid for de gode Holleenderr. Til
Slutning gik dog Alting vel , saa at Stridighederne om Falske-
uernes Jiidrettelse aldeeles forsvant: Og blev af de Jylland-
e Ducarer gtort en langt anden Brug end deres Genereunce
havde ventet-· Her kom en god Pakrjor frem, som i· Nervarelsen
afen Hodnnsicenkte Personer , sagde: Om intet andet kand
bringe os til Enighed i faa Magt-paaliggende Sager, saa bor de
gyldene Lectier, som Hollcenderne i saadan Overstadighed bar
tilientoeh opmuntre os dertil. Hvad meenerj dermed,sagdede?
Jeg vil sige, svarede han, at hvis vt læser deres Ducarczkikied
er-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
