Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
anden ved «siii Forstand og Duelighed Den ene gioelk
et godt Gifrermaal ved en Slumoe-Lykke eller en Lykke
lig Nat; Den anden ved sin arbare Forsigtighed Dk»
enes storste Kunst var at gidde sig; Den anden svedelk
baade inden-og udenlands for PigetsBeestr. Den eiievak
niii Raade, nu i U-naade, nu i Tieneste» nu afsat, ia hans
Lob var licg en liden Steen, soin ieg med Foden spaka
hid og did. Den anden gik derimod ligesom »Plo»vknlls
e frem, at Stor og Jord maatte iil side, indtil yaal
Ylger var ferdig. Den ene var aldtid bekymret for-sn
usikkre Værd, og stedse paa Knæe med Taarer i Øinene
tilbad hendes Naade Lykken.· Den anden var aldill
glad og rolig, med Haanden i lZ’Forretciniger og Hlerkil
tll Gud. Den ene sik sin sidste oje Bestilling l saaden
Usvielhrdz at han ikke vidste om dette høie Bud vildila
ste ham»i Fængsel, eller core ham til Pave. Den aa-
den stk intet andet, end et han længe forud havdevnikll
sig. Begge opløftedes de saaledes paa Lykkens Vinger;
Dog med den Forlkiieh at den ene tumlede 10 a 12 gal
. e ned og blev igien af Lykken optagen; Men denannl
Iavde Bidsel paa den gode Frue , »og sadt fast i Sali-
len. Hvilken bor nu kaldes Lykkellg af disse? Denllls
stei uden tvivl; thi Lykken var hans Dronning- ma
for den anden var hun en Trællnde: Hun havde iklida
mindste at sige over denne habjlc Mand , som alleiiebla
belonnet efter sin Iortteneste,
- Med alt dette faldt mine Autoreks Samtale ud lla
at sikkre Trin og betænksomme xMaal i vores Vandkml
YVandel ere»ald den Lykke, som et Fornuftlgt Og Mllk
ind kand be iere. Kostelig Mad forhen HrEKFMOHs
som da Vclc· erjpatheticus og ell vandrendc»Vllss IIA
forundret mig, sagde han, over den, som gior Regvllll
paa noget uvilk. Aldrig gaar den sin reene Gang slig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
