- Project Runeberg -  Den Svenske Argus, oversat paa Dansk / Første Part /
32:6

(1740) [MARC] Author: Olof von Dalin Translator: Hans Hagerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vilde de givet? Jeg tilstaaer, at jeg havde denbekjendtesorteeminegkq
og ikke taalede, at man sagde mig imod. J denne Tilstandsqu
den store Uleilighed-, at man gav noje Agt paa mit mindste Tein, »-
min mindste Bevægelse, mit mindste Aande-Datt. Jeg var en som-
me Slave, jeg plagedes i et fornemme Feengsel, medens jeg slaldiiii
som et fornemme Bliis, og jeg ynskede mig oste hemmelig mine rinng
Betienteres Frihed. Ach, J ringe Folk, dersom J vidste reiqu
eders ujkatterlige Ringhed! Men jeg veed, at J veed det ltle; kig-
den tog jeg Anseeiide as en Betientere , og omgikkes med nedrigetpkksk
tier: For disse var jeg overmaade behagelig , naar jeg var grovidjky
den, plump i Gebærder, og ugudelig imit Væsen (Dehavdesaas
Tykke, som endeel as vore unge offres-O I denne Skik kejslejtes
paa Landet , reed omkring som en LanseMand, soerhvoregkomitn
Tobak og Bremdeviin , og holdtes saaledes as Almuen oretiseilile
kieek Karl. Desuden vil den nedrige Hob gierne klvve: Jegnajn
en liden AvlseGaard en Fogde, som jeg havdekiendtsorHundoDisz
sarend han blev nikkeka hvilken indbildte sig at besiddeengmn
Kundskab’ i alle Ting- saa at Bonderne troede meere paa haitnl
end paa Præstens: Viserjesekedstilsammem Fogden og jeg, ista-
Sager , ti saadant Personer pleier sielden lade sig noje med mildt-
Han sandt ikke nødigt, atholdesaa osteRigssDage, haaanlegntlc
til en Sejererig Krig, han gjorde mange Forandringer i voreslnill
holdt samme Monstring med Forordtiingern» som med sine viist
Faar, hvoraf han ikke kjendte den halve Part. Den gemeene Omst-
gelse er mestendeels en liderltg Frihed, ligesom den fornemme ean
Trang. Da jeg atter kom tileen, provede jeg imin Forvandli-
Tid mange Omgieklgtlses Besverlighedeu Hos endeel kniidejegiss
lig trives, dersom jeg ikke ligesom de, dadlede alt det jeg saaeoglets
Ingen Ting var saa reen, at jo deres Tunger derpaa lagde mälnl
de vare saa-bekiendte sor SpoesFluey at det var ligesaa store Feil-l
at blive roset, som lastetas dem. Derimod var jegiblancetslagth
dumme Sieele, som sornojede med heele Verden, berommedealllts
de saae og borte. (At blive berommet as saadane, er endnltlltZU
heel-) Ester deres Ord , skulde man tcenke, at vort heeleLandogSs
var beboer as smaae Guds Engler, dvdige Folk, upartiiktSMdlD
komne ’Liv. Jeg talede ligesom de: Jeg havde ingen Mdlthch
en Kjærling til eii Delt. Jeg kaldede vore Speadedasser hurtigt »

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 22:57:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/svargusda/1/0256.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free