Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XLII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kand hand ved Leilighed- særdeles om han har med saa sor-
standeg ea Naboe som sakuknus at bestelle, nedeive meere
paa en gang l en Saa, som han holder for Lavveki, end
mange efterhannem kand opbygge l 2»o Aar. Meener J det
er dermed geokt, at kunde ind-lille sig l et leemmet Hosf, have
smuk Anseende, føre sig vreegtlglopl have tsenlege Ord-’
Beredskab- afmaale den første Visite, have Kundskab om
Hatteas Paasættelseogalle smaa ijjljkckek. vude raa hvad
Stæd eller Navne-Den man skal imodtage eller sllove hin-
anden i en Visere Sec. Sec. Saadant er alt godt og hojt no-
dfgt, thi vi har seet Bakbekinernes Kkig i ltalien kom blot af-
at en pkinslkke sulte en Cakdjnal til Vognen , og steereKcsige
af saadant Aarsager, samt store Fordeele as saa smaa Agt-
somheder; Men for-lad mcg , en Mjajlkek skal og være herm-
me t meeke Magt-vaalcggende Sager: han skal og være
Handels-Mand. Ja, lee ikke af meg. » Det behøves san-
delig ved saadan Leslcgheo Desuden vas mig et Land- som
ekke er blevenl kkelcgt eller uslykkeltgt, legesom deres Mjnjlkke
har været Klo mænd eller et. Denne vidste desuden ars-in-
de det sarurnisee Hosss-—Behag;- Derude sklnne som en Regn-
Bue og være Dolk-Mand - endskient hanvar baade en lærd
Mand og en Klobmand Han vldste at see den eller den Mi-
nilkek sende andre Planeter- med hvclke hans Herre, eller
han kunde stetde om Fortrmneh paa teedce Stæd og ligesom
uforvatende, for at undvlge Fortreedellgheder. Ikke satte
han sin Herres Honcnk paa Bovesotl eller var ho ærdtg c Ukl-
de, som et fremetSendesBud, derilke vllde hilse et Enaelske
Flag paa TheensesSteommem Men·han gjorde dog sin
Herres Sæde t det Land aldrcg tvivlagtcg J den kaalsins
dige saearnus var Hosset me et Poljkisk, og Mjujleren hav-
de vanskelige Knuder at oplofn Men hans Foesigtszhed ud-
reedede alt. Han vcdste tll hvem man c ethosfbsr oldesige
Hanholtsigtll den skaks—mægtige Resulta- som besasd den
. Huk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
