Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XLIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den store som lille Ende ic. ssorskrcekkelige Paafund, sva-
rede cen anden) og end meeke, at. ikke klæde sig saa meget ef-
ter Moden, som efter sin Magelighed ·Min Kones kagde
han yderiigere, gior mig det iil Fornøielse, og aldrig beer
negljgee saa længe MakjiFruebaer saadant, og jeg sornioders
ac hun har fleere lkriieninamer paa sin Side. Ligejaa vil
det gaae medde siore FiskebeenskSkiorter ic. saa at, med
Gudernes hielm skal vort syllaniske Parer vinde Sejer.
Hør engang, Naboe, sagde en ·Haandvierks-Mand ·til en
anden , af hvad Tkoe er dii? Bekiender du syliq eller Makjusx
Jeg holder med sylla? Skam der· veed hvad jeg skal tage,
sagde den andenz Jeg troer jeg gior som du: Jeg ·hlir ved
Silden, den spiser jeg helst, »og siden en Kande godt Øl o-
ven paa. Det varmer en Skcieim indvortes. Men Mai-ja
lider jeg ikke sor min Død: Hun er Uforskammet mod min
Broder-, som du veed, o kugier ham som et Barn. Men
jeg vil veedde c"a, jeg iger ikke meere. Jo, stoel· kun paa
mig. Jeg er as amme Troe, som du, ogdendoerjegiidi.
’ Alle de Narrer og Daarer, min Læsere, som as Pak-
kie»r o JademRiges Misforstand saaer sit Lod, ere endda
mind at skvgte ; Men betaeiik»allene, at der er intet« Rige un-
der Soelen, som ikke deraf »bliver sordervet; Thi i Marker-
ne·s Stormen kand de Snedige udriette meget. Under al-
mindelige Stridigheder har jo ind-og udenlandske Fiender aa-
beii Vei til at skade Riger? Derfor iindersiijttes de og Lict-
ne af falske Venner. Nu da detee Tid og vi, Gud skee ov-’
as saadant ikke særdeles ere forurolige e, saa lader Eders
frikalende ARGUS derfor give Eder en Afskve, og paaminde
Eders Ædelbed om en indvortesFortrolighed Rii kand»J
taale mig; Men giorde jeg derpaa en Tid, da Eders Sind
med hinanden vare ophidsede, saa fordommedes heele Ak-
GUs, uden videre Randsagning , og neppe stkhaiiden Rect,
som mangen Skiietm at tage Advocak for sig. S d
ii
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
