- Project Runeberg -  Svartedauen /
29

(1901) [MARC] Author: Theodor Kittelsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Musstad.

Hundreder af aar var rundne
siden Pesta for omkring.
Der hvor før laa kongegaarde
stod nu bare vilde skoger.
Hele bygder, øde glemt.

Saa en dag det hændte sig,
at han Gudbrand Bjørneskytte
lysten fik paa pels og skinker.
Kommen ind i vilde skogen
slog han ind paa anden vei
end han pleied stryge om.
Da med et det var som Gamle
Erik sad i hele greia:
Rette veien fandt han ikke,
ikke at og ikke fram,
bare ørsked ring i ring?
Vildgras hvor han satte foden!
Sligt ham tyktes harmeligt,
ønsked Fanden bjørnepelsen.

Spor af mennesker?
Jo pyt san! —

Tænk dig store vilde skogen,
træ ved træ i milevis.
Store høie mørke graner
ene stammen lig den andre,
ingen stier eller fævei.
Lettere fandt lusen vei
i en lurvet skrubskindspels,
tænkte Gudbrand ved sig selv.

Ja, hvad skulde Gudbrand gjøre?

Han fik ta det med lidt ro,
det var sikkert nok det bedste.
Lidet hjælper det at bande
bære sig som en er galen,
allermindst naar ingen ser det.

Gudbrand tænkte ved sig selv:
Engang ræker eller kræker
jeg vel ind paa rette veien.
Men det clrøide og det drøide —
bare endeløse skogen,
træ ved træ og ikke andet.

Gud ske lov og pris og tak!
Der med engang, lige for sig
har han svære bjælkehuser.
Men lidt rare saa de ud.
Væggene af svære bjælker
skakke, mørke, fuld af sprækker.
Ingen rydning rundt omkring,
granen vokste indpaa væggen,
og paa taget birken frodig
i et lubbent lag af mos.
Kanske var det huldregaarde?
Gudbrand blev nu ganske fælen. —
Og han loved ved sig selv,
ikke drak han mindste draaben,
ikke smagte han en bit,
selv om Huldra kom med mjød
og en pose fuld af gotter.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 22:57:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/svartedaue/0033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free