Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord og Indledning - Æmnets Betydning med Hensyn til den nærværende politiske Situation. Gustav IV’s Frieri i St. Petersborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Napoleons store Fejlgreb: at alliere sig med Alexander, den
sørgelige Situation, som kostede Sverig Finland og bragte
forgæves havde tragtet efter; denne Dag blev tvertimod for den stolte
Kejserinde en Ydmygelsesdag, og en Pind til hendes Ligkiste.
Hele Hoffet havde faaet Befaling til at samle sig i stor Stads
i Thronsalen for at være tilstede ved Kongetrolovelsen. Fra Kl. 7
om Aftenen var allerede Storfyrstindens Familie tilstede,
Storfyrstinden selv, glimrende paaklædt, samt alle Damer og Kavalerer og Rigets
fornemste Officerer. Kejserinden traadte ind i Salen med straalende
Ansigt og et prægtigt Følge. Da hun havde taget Plads, vendte
Alles Øjne sig mod Hoveddøren for at se Kongen af Sverrig og
hans Ledsagere træde ind; men efter at nogle Øjeblikke vare
forløbne i dyb Tavshed og da Kongen af Sverrig ikke kom tilsyne,
viste sig Tegn til Forundring og dernæst til Utaalmodighed paa
Kammerherrernes Ansigter, som omgave Kejserinden; Bekymringen
blev snart almindelig. Var Kongen bleven pludselig syg? Hvilken
uforudset Aarsag kunde opholde ham, naar Kejserinden allerede
sad paa sin Throne med sit Hof forsamlet om sig, og nåar hans
Brud ventede paa ham? Fyrst Zubof kom og gik flere Gange,
Sindsbevægelse begyndte at male sig paa Kejserindens Ansigt og i
Storfyrstindens allerede taarefyldte Øjne — Ting, der Altsammen
pirrede Nysgjerrigheden. Kongen, hvem man ventede paa saa
utaalmodig, lod sig ikke se.
Sagen var følgende. Det var aftalt, at Kongen skulde begive
sig til Slottet Kl. 7 om Aftenen. Den samme Dag, ikke mer end
en Time inden den bestemte Mødetid, bragte Minister Markof
Kongen Ægteskabskontrakten[1] til Underskrift. Gustav syntes forbavset
over den Maade, hvorpaa man havde affattet Artiklen om
Religionen; han erklærede, at om han end ikke vilde formene den unge
Dronning privat at bekjende sin Tro, saa kunde han dog ikke
tilstaa hende enten et Kapel eller Præsteskab i sit Slot; han vilde
tvertimod have, at hun ved alle offentlige og udvortes
Højtideligheder skulde bekjende den lutherske Religion. Forgjæves foreholdt
man Gustav, hvilken Krænkelse hans Vægring vilde tilføje
Kejserinden og hvor det vilde smerte hans unge Brud; forgjæves kom
de Hofmænd, der syntes at have mest Anseelse hos ham, og
opfordrede ham til dog at samtykke i en Indrømmelse, som han siden
efter, sagde de, kunde give en god Dag. Den unge Konge viste
allerede her den Stædighed, der siden voldte hans Fald, og svarede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
