Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Ruslands Fremskridt under Gustav den Fjerde - Gustav IV’s Karakter. Axel Fersen hans Raadgiver; Underhandling med Bonaparte i Rastatt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
Intet er paa den anden Side mere sædvanligt end at se
en af Naturen indskrænket eller ved Opdragelsen hildet
Aand , n<iar den en Gang kommer i Fart, snuble over to
eller tre Grundsætninger, som den klynger sig fast til, fordi
de efter dens Mening indeholde hele Sandheden og Løs
ningen af alle de Vanskeligheder og alle de Kombinationer,
som de menneskelige Skjæbnekaar frembyde. 1 Følelsen af
sin Kongeværdighed fandt Gustav IV ej blot Kilden til den
strængeste Agtelse for sin Pligt; men herpaa grundede sig
ogsaa den Stivsindethed , hvormed han fastholdt Forestil
lingen om at være, som alle Konger, Herrens Udvalgte og
alle Menneskers Overmand i Kraft af en særegen hans Per
son vedhængende Hellighed. Paa selve sin Bryllupsaften
befalede han sin Dronning at læse højt i Bibelen det første
Kapitel af Esthers Bog og erklærede hende, mere ligefremt
end blidt, at hun maatte være rede til at adlyde ham punkt
lig, eftersom han, ligesom Ahasverus, vilde være Herre i
sit Slot. Han slog engang sin aatteaarige Søn Næsen
tilblods, fordi den unge Prinds ikke havde bukket dybt nok
for Kongen. Han talte sædvanligvis med dæmpet Røst og med
Højtidelighed, og den Etikette, som han omgav sig med,
var mer end en Gang nær ved at koste ham Livet. Man
fatter vel, at en saadan Fyrste maatte blive fremmed for de
nye Ideer, som hans Samtid havde set opstaa; især var han
utilgjængelig for den franske Revolutions Principer; han
opfattede den blot som et skammeligt Oprør og havde det
Forsæt, hvis Europas Stormagter viste sig lade eller fejge,
at tåge Bourbonernes Sag , efter hans Mening den eneste
legitime, i sin Haand og atter sætte dem op paa den
Throne , hvor Gud havde sat deres Forfædre. En Slags
overtroisk Gudsfrygt fik ogsaa tidlig Magt med hans Tan
ker, som den fjernede fra den rette Vej og tilsidst ned
sænkede i virkelig Galenskab. Han troede fuldt og fast paa
Sjælevandringen, grublede grundig derover og erklærede
engang, at han bar i sig Carl den Tolvtes Sjæl.
tinder en saadan Konge burde. Sverig mer end nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
