Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Ruslands Fremskridt under Gustav den Fjerde - Gustav IV i Stralsund; Carl XII efterlignes; den hvide Negl. Hæren paa Rügen. Toll frelser den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
Majestæt; derpaa, medens Alle staa med blottede Hoveder,
fremsiger han en bevægelig Tale, som ender med det Ønske,
«at være lykkelig nok til med disse frygtelige Vaaben at
kunne sende sin Fjende en Kugle iHovedeU. Man drager til
Striden. Lige ved det første Anfald bliver den svenske
Hær slaaet. Gustav foreslaar Marskalken en ny Vaabenhvile ;
men Brune sender Parlamentæren tilbage med de Ord, at
«for den, der tænker paa at ligne Carl XII, er det lidt for
tidligt at kræve Vaabenhvile, nåar Krigen neppe har varet
nogle Timer. « Derpaa, saasnart Ilden begynder paany, er
Gustav den Første til at give sin Hest af Sporerne; i Galop
farer han atter ind i Fæstningen. — Det var tydeligt. at
Pladsen ikke kunde modstaa Franskmændene, at man for
enhver Pris maatte undgaa en Storms Rædsler og, om mu
ligt, frelse den svenske Hær; men Gustav, som Intet vilde
høre, sysselsatte sig kun med at forfatte og selv nedskrive
Opfordringer til Desertion, som han befalede at udsprede i
Fjendens Rækker. Hans Generaler maatte tåge en Beslut
ning paa deres eget Ansvar og imod hans Vilje. En af
dem, Baron Essen, havde i den svenske Lejr et Møde med
General Reille, som var given Marskalk Brune med til
Hjælper eller Bevogter. Generalen skjulte ikke, at Kongen af
Sverigs tydske Besiddelser vare stærkt truede ; men han føjede
til, at det var Kejseren imod at bekæmpe Svenskerne for
Gustavs Fejlgrebs og Stædigheds Skyld. — Da man meldte
Gustav disse Ord, brød hans Vrede ud: «Jeg befaler Eder at
arrestere denne General», sagde han til Baron Essen, «bag
efter vil jeg se, hvad jeg skal gjøre ved ham. Den Ufor
skammede! skille mine Interesser fra mine Undersaatters !
Jeg befaler Eder at arrestere ham.« — «Eders Majestæt
maa erindre sig«, svarede Baron Essen, «at han er kommen
som Parlamentær, under Folkerettens og vor Æres Beskyt
telse. Eders Majestæt har ikke Ret til at raade over ham.«
— «Jeg byder Eder at arrestere ham paa Stedet. « — «Sire,
det er umuligt.« — «Hvad, nægter I at lyde mig!« — «Jeg
vil aldrig samtykke i at tåge en vanærende og æreløs Hand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
