- Project Runeberg -  Sverig og Rusland i det 19. Aarhundrede /
19

(1865) [MARC] Author: Auguste Geffroy Translator: Carl Rosenberg - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Ruslands Fremskridt under Gustav den Fjerde - Gustav IV i Stralsund; Carl XII efterlignes; den hvide Negl. Hæren paa Rügen. Toll frelser den - Gustav IV og Ludvig XVIII i Carlskrona; vilde Planer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

19
vedkom Krigen. Toll ventedes imidlertid af Franskmændene
i Stralsund med levende Utaalmodighed; man anrettede for
ham saavelsom for hans Adjutanter en glimrende Frokost,
hvis Lækkerier og gode Vine imidlertid ikke kunde overvinde
det svenske Flegma. Efter Maaltidet foreslog Toll en Mili
tærkonvention, som Marskalk Brune og han selv skulde
undertegne. «Hvorfor ikke«, sagde Marskalken, «slutte en
formelig Traktat mellem vore to Suveræner? og hvorfor skal
der kun være Tale om en Militærkonvention?« «Det er«,
sagde Toll med et betydningsfuldt Udtryk i Ansigtet og med
stærk Betoning, saaledes at han gav sine Ord Vægt, «fordi
det af visse Aarsager ikke kan gaa an, at Kongens Navn
findes i dette Aktstykke; hans Ratification vilde forresten
ikke være fornøden i dette Øjeblik. « Disse gaadefulde Ord
syntes altfor vel at stadfæsfe den Mistanke, man havde
fattet. Efter nogle Øjeblikkcs Forlegenhed udtalte Reille
sig først til Gunst for hans Forslag. Han tænkte, ligesom
Marskalken, at den svenske Politik var ved at skille sig fra
England, at man derfor maatte spare Hæren paa Riigen,
for at den snarest mulig kunde vende tilbage til Skaane og
beskytte denne Provinds mod et sandsynligt Angreb af
Engelskmændene, der stode paa Sjælland. Konventionen
blev sluttet i de Udtryk, som Toll havde foreslaaet, og den
svenske Hær fik, til sin store Overraskelse og skjøndt den
var fuldstændig overvunden, Lov til at vende tilbage til
Sverig med Vaaben, Ammunition og Oppakning og uden at
have mistet en eneste Mand. Toll holdt sig rolig lige til
Enden, trods sin Glæde. Kun kunde han, idet han forlod
Stralsund og med sin Stab gik igjennem Fæstningens yderste
Værker, ikke bare sig for at sige, medens han nød en
Pris Tobak: «Jo, det lyckades!» Det var Alt hvad hans
Omgivelser fik at vide af ham. — Inden Maanedens Ende
var den svenske Hær, mer end 10,000 Mand stærk, lykkelig
udskibet paa Kysten af Sverig.
Var Gustav nu bleven klogere midt i al denne Fortræd?
Nej. I den samme September Maaned havde han i Carls

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 23:54:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sverus19/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free