Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Ruslands Fremskridt under Gustav den Fjerde - Alexander oprigtig eller ej? - Gustav IV under den finske Krig; Vrede mod England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
at give efter? Men saa saare hans Hære overskride Fin
lands Grændse, erklærer han Finland for evig forenet med
det russiske Rige. Hvordan kunde han , som han sagde,
frygte for et engelsk Indfald i Finland i Februar Maaned?
Han vidste godt, at Isen hele Vinteren igjennem vilde værne
denne Provinds mod en saadan Fare; han vidste ogsaa, at
Vinteren vilde berøve den Hjælp fra Sverig, og midt i
denne haarde Aarstid angriber han det; han lader sine
Tropper drage derind d. 20de Februar 1808, uden at er
klære Krig; øjensynlig vare hans Forberedelser trufne ifor
vejen, i det mindste en Maaned eller to forinden. «Det
Forslag, han gjorde Gustav IV«, siger Baron Ehrenheim,
«var kun et Paaskud for at dølge det Garn, han havde
spundet om os.« Allerede mod Enden af 1807 havde en
russisk Officer berejst Grændsen, Tropper vare blevne
trukne sammen og Magasiner oprettede og forsynede.
Forfatteren af en værdifuld «Finska krigets« Historie,
Gustav Montgomery , forsikkrer , at mod Enden af Decem
ber var det russiske Manifest, som opmuntrede Finnerne
til at gjøre Opstand, allerede trykt, Finlands Besættelse og
Forening med Rusland besluttede. Endelig havde Stedingk,
den svenske Minister i St. Petersborg , skrevet allerede d.
7de December, at Angrebet vilde gaa for sig, som det vir
kelig gjorde, paa tre forskjellige Punkter; hans Depeche af
23de Januar meddelte Felttogsplanen. Og imidlertid, d.
2den Februar forsikkrede Udenrigsministeren i St. Peters
borg, Greve Romanzof Baron Stedingk, at Kejseren ikke
havde skiftet Sind, at Hans kejserlige Majestæts Ord maatte
være et helligt Pant herpaa, at han ikke tænkte paa nogen
Fjendtlighed mod Sverig, og den 16de i samme Maaned
tog Kejseren selv Gud til Vidne paa sin Uegennyttighed!
Øjensynlig er den svenske Regering bleven ført skam
melig bag Lyset, hvad der ikke undskylder dens blinde
Tillid, men anklager og domfælder Alexander og Rusland.
Alt var dog endnu ikke tabt, om Kongen havde vist nogen
Forstand ligeoverfor Faren: Krigens Gang har vist, at Fin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
