Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den sidste Vasas Afsættelse - Indre Forhold. Frihedsideernes Udbredelse. Norrkøping-Rigsdagen. Kroningen. Misstemning i Hæren i Pommern; Misstemning i Stokholm; Intrigue for Hertugen af Gloucester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
0 Hallman! nu tid och stunden kommen år
For dig att stor och oglomd blifva!
Ett litet pulver blott år allt hvad vi begår,
Och menskoslågtet skall dig evigt loford gifva."
Utaalmodigheden var allerede bleven saa stor i den
pommerske Hær, at man havde lagt Plan til at indskibe
Gustav i et forud dertil redegjort Skib, som man vilde lade
gaa tilbunds med ham paa Vejen. Nogle Sømænd vare
med i Aftalen; de skulde aabne Hullet og frelse sig selv i
en Skibsbaad. Gustav undgik, som vi have sagt, disse
Ulykker, vistnok ved Tolls Hengivenhed og Fasthed. Imid
lertid var paa denne Tid Tanken om hans Afsættelses Nød
vendighed saa naturlig og uundgaaelig, at man ogsaa havde
optaget den i Stokholm. Dog, da det ikke var vist, at Dron
ningen vilde modtage Regentskabet, vilde man endnu prøve
paa at bøje Gustavs Sind ved hans Hjemkomst. Da han
selv var dybt ydmyget ved at have sat Pommern til, tøvede
han med at vende tilbage til Hovedstaden. Neppe kommen
tilbage til Slottet, maatte han døje de ærværdigste Øvrig
hedspersoners og hans mest hengivne Tjeneres Bønner,
som tiggede og bad ham om at slutte Fred. »Nej«, sva
rede han dem, «jeg vil aldrig høre Tale derom, da jeg har
lovet ej at slutte Fred med Bonaparte. Man maa ikke ind
bilde sig, at jeg er den fejge Alexander«. »Men« , sagde
man til ham, «Sverig er ikke i Stand til at kæmpe med en
Fjende, som snart har hele Europa med sig». — »Aa«,
svarede han vred, «her er Folk og Penge nok; men her
fattes god Vilje«. Forgæves henvendte Greve Axel Fersen
selv, det nye Frankrigs bitre Fjende, ydmyge Bønner til
Kongen for at bevæge ham; forgæves prøvede man paa,
ved at forelægge ham Friherre Platens smukke Forslag til
at forbinde med en eneste sejlbar Kauallinje Nord- og Øster
søen, at rette hans urolige lndbildningskraft mod disse
stolte Værker: Intet kunde faa ham fra hin skæbne
svangre Vej, som skulde ende med hans Undergang.
Der lagdes altsaa Raad op i Stokholm ligesaavel som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
