- Project Runeberg -  Sverig og Rusland i det 19. Aarhundrede /
46

(1865) [MARC] Author: Auguste Geffroy Translator: Carl Rosenberg - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den sidste Vasas Afsættelse - Hærens Stemning, Adlersparre, Prinds Christian August - Kongens Stædighed; Samtaler med Wachtmeister og Liljecrantz

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

46
bede man, at Prinds Christians Thronbestigelse skulde gjøre
Ende paa Krigen med Danmark og med dettes Allierede,
Frankrig; endelig regnede man paa ved Prindsens Mægling
at faa Norge afstaaet i Bytte for Pommern. Gustavs unge
Søn, dengang 1 1 Aar gammel, var skudt tilside for at und
gaa de nye Farer ved en Formynderstyrelse, som snart
var i Vente paa Grund af Hertugen af Sødermanlands Alder.
Da Stemningen var ens i hele den svenske Hær, bragtes
snart Brevvexling i Stand mellem de forskjellige i Provind
serne omspredte Afdelinger, og hvor undtagelsesvis Office
rerne ikke gik ind paa Sammensværgelsen, deltoge Under
officererne og en god Del Soldater deri. Det blev aftalt,
at Vestarmeen skulde drage mod Hovedstaden, og paa dette
Tegn skulde de øvrige Afdelinger rejse Oprørsfanen, medens
man tog Kongen tilfange i Stockholm. Hertugen afSøder
manland skulde strax stilles i Spidsen for Staten, og Rigs
dagen sammenkaldes for at kaare en Thronfølger, som han
da skulde adoptere.
Men hvilke Medsammensvorne havde Adlersparre at
regne paa i Stokholm? I denne Stad saavelsom i Pro
vindserne, hvor Hæren bestemte den offentlige Mening, var
Misfornøjelsen unægtelig almindelig og overordentlig stærk,
og Kongens Thronfrasigelse syntes det eneste Middel til at
frelse Landet. Men dog havde de højeste civile Embeds
mænd, Kommunalstyrelsens, Bigsstyrelsens og Præsteslan
dens Overhoveder ikke været saa raske til at fatte Tanken
om en Révolution, som Krigsfolkene.» De trode, at det
endnu var muligt at faa Gustav til at give Kjøb ligeoverfor
den aabenbare Fare, der rejste sig ligefor hans Øjne. De
Agtværdigste iblandt dem, de hengivne Tjenere, som vare
graanede i Gustav lIFs Tjeneste, fattede Haab om at faa
hans ulykkelige Søn til at samtykke i et Afkald; eller i det
Mindste dog i Rigsdagens Sammenkaldelse, og forsøgte det
Yderste hos ham, hvad der kun tjente til at fornye disse
sælsomme Scener, hvori Kongens uhelbredelige Forstyrret
hed røbede sig, og som varsle om, fortid forklare og und

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 23:54:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sverus19/0062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free