Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Forholdet mellem Sverig og Rusland under Carl XIII - Hertug Carls Forhold til Revolutionen; hans Samtale med Skjöldebrand - Henvendelse til Napoleon, hans Svar; Underhandlinger i Frederikshamn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
er den Eneste, som kan frelse os og hjælpe os at frelse
Sverig «. Ved at høre disse sidste Ord havde Hertugen
samlet sig og skiftet Ansigtsudtryk ; næsten i en opbragt
Tone spurgte han , hvo der vovede at komme og gjøre
ham saadanne Forslag; men Skjoldebrand lod sig ikke
bringe ud af Fatning: «Eders kongelige Højhed», sagde
han med en fast Stemme, «har allerede lovet det.» —
«Hvordan det? Hvad mener 1?« — «Eders Kongelige Høj
hed erindre sig blot de Ord, som I selv fordum har udtalt
ien magnetisk Søvn : «Naar Statens Skib er nærved at
gaa under i Stormen, iler den gamle Styrmand til Roret
og fører det i Havn.» — «Hvor har I de Ord fra?« afbrød
Hertugen, truffen. — «Jeg har længe gjemt paa dem som
paa et Haab.» — «Sandelig, dette synes skrevet. Lov mig
at være tavs og ikke aabenbare denne Hemmelighed.»
Carl XlIFs Alderdom var baade aandelig og legemlig
Affældighed; ved hver Sindsbevægelse strømmede Taarene
ham rigelig af Øjnene ; han græd, da han skulde kaare sig
en Arving, og Folket holdt ham i Begyndelsen tilgode hvad
det ansaa for en Virkning af hans levende Patriotisme.
Han fandt en Minister, der ligesaa let kom i Rørelse. Greve
Engestrom var, paa Grund af en Svaghed i hans Konstitu
tion, der stod i Modsætniug til hans kæmpemæssige, Old
tidsskandinaverne fuldkommen værdige, Væxt, altid rede til
at lade sine Taarer rinde i Selskab med hans Herskers.
Han blev og vedblev at være hans fortroligste Ven. Som
Udenrigsminister saa man ham udfolde stor Iver for sit
Fædrelands Tarv i den vanskelige Periode fra 1812— 1813.
Den nye Regering havde to Ting at gjøre i største
Hast. Den ene var at, om muligt, slutte en almindelig
Fred, idet Mindste dog særskilte Traktater med Rusland og
Frankrig ; dernæst maatte man befæste Thronen ved at udse
sig en Thronarving, eftersom Carl XIII. var sønneløs.
Russerne vare kun nogle Mile fra Hovedstaden; allerede
havde nogle Familier forladt Stokholm og søgt Skjul i Lan
dets Midte. Der var, synes det, intet Andet at gjøre end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
