Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Bernadottes Valg - Carl XIII’s Henvendelse til Napoleon, foreslaar Hertugen af Augustenborg; Désaugiers og Suremain - Frederik VI’s Kandidatur understøttes af Napoleon; Hindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
man da ikke naa dette Maal paa den med de to Folks geo
grafiske Stilling og Nationalaand bedst stemmende Maade,
hvis Hertugen af Augustenborg, Kongen af Danmarks Svo
ger, der alt har to Sønner, den ældste paa tolv Aar, blev
valgt?« Désaugiers, Frankrigs chargé d’affaires i Stokholm,
skrev paa samme Tid: «Mordet den 20de Juni har ladet
den svenske Begering føle stærkere end nogensinde Nød
vendigheden af at søge Støtte hos en fast Vilje , som kan
bringe Urolighederne til Tavshed. Denne Vilje, hvis Hjælp
de anraabe, er hans Majestæt Kejserens. Havde end Al
menheden ikke erklæret sig saa aabent, som den har gjort,
saa vilde jeg dog have det utvetydigste Bevis i et Skridt,
man nys har gjort hos mig. Kongen sendte igaar, d. 21de
Juni, sin første Adjutant, Hr. Suremain , til mig, uden at
Ministrene vidste af det, for at lade mig vide, at jeg kunde
henvende mig til ham, hver Gang jeg fandt det passende;
men dette var ikke Hovedhensigten med Hr. Suremains
Besøg. Han kom især for at bekræfte for mig, at man
havde besluttet at antage med Tak enhver Prinds, som vor
Suveræn vilde byde Kongen. — Vor største Ulykke, sagde han,
vilde i dette Øjeblik være at blive forladte af Kejseren.
Han give Kronen til en af sine Konger, og Sverig vil tro
sig frelst; han skrive til Kongen: «Eders Forfatning duer
intet, og dette Ord vil vasre nok til at faa Rigsdagen til at
ændre den uden Modstand« *).
Sandt at sige gav Carl XIIIs Brev til Napoleon ham
ikke Valget mellem flere Kandidater; han bad blot Kejseren om
at billige en alt tågen Beslutning. Kejseren svarede i übe
stemte og almindelige Udtryk, at han ikke ønskede at blande
sig i et saadant Valg, at det af Kongen af Sverig og Rigs
dagen gjorte Valg vistnok fortjente og skulde faa hans Bi
fald. Men hvad var hans sande Stemning? Under denne
Tilbageholdenhed trode Svenskerne at maxrke, at han øn
skede den danske Konges, Frederik Yl’s Valg. En i «Jour
" ) Udenrigsministeriets Arkiv i Paris, vol. 294.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
