Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Bernadottes Valg - Agitation for Bernadotte i Sverig; Rigsdagen i Örebro; Smaaskrifter. Adlersparres Modstand. Bernadotte valgt d. 21de August 1810
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
drede Feltslag, gjennemgaaet alle Grader til og med Mar
skalksgraden. Han blev General ved Fleurus, Prinds ved
Austerlitz. Han var Overgeneral ved Bruch, Heinsberg,
Juliers, Roer, Maastricht, Wiirzburg, Gradisca, Schleiz, Saal
feld, Passarge, Lubeck, Elbing, Braunsberg og Mohrungen.
Som Krigsminister har han gjort sit Land de største Tje
nester. Han skabte Armeer som ved Trolddom; Soldaten
var ikke længer et Bov for alskens Elendighed; han havde
kaldt Nalionalgarden tillive paany; Orden og Sparsomme
lighed herskede i Administrationen. Maadehold i Lykken,
Godhed mod den overvundne Fjende, faderlig Omhu for
Soldaten, — saadanne Dyder have kastet evig Glands over
denne Helt. •— B. Jeg ser nu nok, at det er en stor Mand.
Man havde ikke overdrevet hans Berømmelse for mig. . . .
Men, et andet Spørgsmaal: Bør vi ogsaa have en Helt til
Konge? Sverig er fattigt og tyndt befolket. Vi have havt
Helte, og vi vide, hvad det har kostet os. — A. Bror er
paa galt Spor. Prindsen af Ponte-Corvo afskyr Krigen;
han kalder den Menneskeslægtens Skændsel. Mer end øn
Gang har han udsat sig for Napoleons Unaade, fordi han
vilde formåa ham til at underhandle med sine Fjender.
Engang, bl. A., da Kejseren med den bydende Tone, som
er altfor sædvanlig hos ham, nægtede at høre hans Baad,
forsikkrer man, at Bernadotte brød sin Kaarde over, kastede
Stykkerne for Napoleons Fødder og sagde disse stormodige
Ord: «Sire, efter at jeg har tjent Eders Majestæt som god
Soldat, stræber jeg nu efter en skjønnere Hæder, den, at
tjene mit Land ved Fredens Erobringer«. —B. (rørt) Se,
det kalder jeg den sande Fædrelandskjærlighed, det kalder
jeg en dydig Mand. Det er stor Skade, at saa vakkre Træk
ikke ere almindeligere bekjendte i Sverig ! — A. Vore
Russevenner have gjort sig al mulig Umage, for at Prindsen
ikke skulde blive kjendt som han fortjener; de ville have
ham forvexlet med alskens Eventyrere. — B. Man siger
ogsaa, at han er meget rig, og at han har i Sinde at gjøre
store Offre til Fordel for Sverig? — A. Ved sin Sparsom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
