Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Bernadotte og den svenske Politik i Aaret 1812 - 1 - Bernadottes vanskelige Stilling. Alexanders Tilnærmelse. Czernitchef i Stokholm. Planer med Hensyn til Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
Bernadotte Føje til at forudse dens Fald og skille fra denne
uvisse Fremtid det Folks Sag, som havde betrot sig til
ham? Vi komme her til et kildent Punkt. Er det Berna
dotte selv, der har givet Russerne Vaaben i Hænde mod
sit gamle Fædreland? Har han først i sit hadefulde Hjerte
undfanget Tanken og Spiren til Frankrigs forfærdelige Ne
derlag? Vi tro det ikke. Han har snarere først ladet sig
bedaare af Alexander, hvis farlige Venskab havde fristet
Napoleon selv til at fejle. Da han en Gang var kommen
ind paa den vovelige Skraaning, som fjernede ham fra
Frankrig, har Lidenskaben — en strafværdig Lidenskab
maaske — og Tingenes egen Gang draget ham med sig.
Vi skulle forsøge at paavise det; man indser, at dette er
vigtigt med Hensyn til hans Minde og den historiske Ret
færdighed.
Allerede fra Midten af 1810, have vi sagt, altsaa før
Bernadottes Valg, beredte Rusland sig til at falde fra, elter
at have draget sig Alliancen med Frankrig saa rigelig til
Nytte. Med saadanne Ting i Sinde kunde det ikke uden
Skræk se en Marskalk af Frankrig, en med Napoleon be
svogret Mand pludselig hævet paa Sverigs Throne. Man
havde villet formåa Alexander til at sætte sig derimod for
enhver Pris. Det talrige fransk-fjendtlige Parti i St. Peters
borg havde betragtet denne Begivenhed som en ny Triumf
for Kabinettet i Tulierierne og saa alt i Aanden det Øje
blik, da Napoleon, stærk ved sin Medbejlers Blindhed, vilde
kaste Masken, bryde Alliancen med Rusland, som hidtil kun
havde været forstilt, og atter fratage Czarernes Rige alle de
Erobringer, hvorved det i kort Tid var voxet saa stærkt.
Alexander synes først at have været betydelig bange, ikke
fordi han havde synderlig Tro til denne improviserede Krone,
men fordi Sverigs kraftige Samvirken med Frankrig, var
det ogsaa kun for en Stund , virkelig kunde blive meget
farlig for ham. Han fremskyndede kraftig Arbejderne paa
Ålandsøerne, satte sine Fæstninger i Forsvarsstand og dan
nede tre Armeekorps, det ene i Finland, det andet i Gu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
