Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Bernadotte og den svenske Politik i Aaret 1812 - 1 - Vedholdende Tilbud fra Bernadotte; Napoleon ligegyldig, truer. Engestrom og Alquier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
udseende denne Kamp og midt i al den Spænding, der
fulgte af det ham tilfaldne vanskelige Kald, søgte efter,
hvilken Alliance der monne byde Sverig størst Fordel for
Øjeblikket og størst Sikkerhed for Fremtiden, — da havde
Napoleon for Alvor burdet overveje Prisen for denne Med
virkning, dette Folks Sympathier og de mangfoldige Vanske
ligheder, som betoge det al Handlefrihed. Bernadotte sagde
endnu i Oktober 1811: »Vi kunne ikke blive staaende, som
vi staa; hvert Aar lægger 15 Milloner til vor Gjæld, siden
Tolden Intet mere indbringer os; vi ere nødte til at afvæbne
os. Frankrig maa give os Pengehjælp eller lade os have
Lov til at være neutrale; vi maa jo dog leve. Lad os faa
en Traktat, som indeholder, at vi ville faa Hjælp af Frank
rig til at tåge Finland tilbage eller erhverve noget Tilsva
rende, og vi ville gjøre, hvad Kejseren vil byde. Ifald vi
sejre , ville vi betale Pengehjælpen tilbage ; men vi ville
være Allierede eller Neutrale . . .« Naar han talte paa
denne Maade, maatte man veje hans Ords Vigtighed. Det
var uden Tvivl beføjet at tænke, at neutral vilde sige Fjende
og at de svenske Toldsteder gjorde sig hemmelige Fordele;
men hvad gjør dette til Sagen og hvi tog man ikke Ber
nadotte paa Ordet? Sverig havde, nåar Alt kommer til Alt,
Ret i at begære alvorlige Garantier og virkelige Subsidier;
man maatte tilstaa det en Hjælp, der var uundværlig; man
burde ikke sætte dets Hengivenhed og Venskab , som vi
havde saa haardt nødig, paa saa stræng en Prøve, man burde
ikke ringeagte, ikke regne for Intet dets Nationalitet, dets
nærmeste Fremtid. Forholdet mellem de to Kabinetter var
endnu ypperligt, i det Mindste tilsyneladende, i Juni 1811.
Bernadotte viste sig endog ved de smaa Aftenselskaber ved
Baron Alquiers Side. Man havde stillet et Hoffet tilhørende
Landsted til denne Ministers Raadighed for hele den smukke
Aarstid, og de fremmede Agenter saa med Forbavselse
Kronprindsen uden videre komme og bede sig til Middag
hos ham. De tvivlede ikke om en fuldstændig hjertelig
Forstaaelse. Disse gode Beretninger vårede ikke længe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
