Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Bernadotte og den svenske Politik i Aaret 1812 - 2 - Forhold til Svenskerne. Samtale med Adlercreutz, Skjöldebrand og Sandels. Rigsdagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
saa megen Udholdenhed. De svenske Tilskyndelser havde
— det er sandt — Del i Pommerns Besættelse; men det
var Alt hvad man forsøgte. Napoleon var overbevist om,
at dette var nok til at lukke Munden paa Bernadotte ; han
tænkte desuden, at Nationen ikke vilde følge ham: «Hvad
skulde Svenskerne bryde sig om en Mand«, sagde han,
«som bryder sine Eder?« Han havde Uret; Pommerns Be
sættelse ydmygede Bernadotte og havde ellers ingen anden
Virkning end at ægge hans Uvilje; han tøvede ikke med
at indlade sig paa Kampen; han optog den først med sine
Undersaatter, og han gik med Sejr ud af den.
Det gjaldt fremfor Alt for Bernadotte om at overbevise
de Mænd, der havde Indflydelse saavel paa Rigsdagen som
i Hæren. Prindsen regnede ved slige Foretagender meget
paa denne sydlige Talelethed, hvorpaa vi have anført et
mærkeligt Exempel dg som i Begyndelsen maatte vække
Svenskernes store Forundring. En Dag i September 1811
lod han, for at gjøre en Prøve derpaa, Generalerne Adler
creutz, Skjoldebrand og Sandels komme til sig paa Drott
ningholm. Den Første var Helten fra 1809, den Anden
havde varmt støttet Bernadotte som Thronkandidat samt
lovet hans Modstandere, at han skulde tåge Finland til
bage (man erindrer hans Devise fra Frederikshamn:
exoriare«), den Tredje endelig var hin flinke Krigsmand,
som i det ulykkelige finske Felttog havde skaffet den
svenske Hær et hæderligt Tilbagetog og hvem Runeberg
har besunget. Man begriber, at disse tre Mænd maatte
være naturlige Modstandere af den Politik, som man fore
slog Sverig. Da de vare samlede, tog Bernadotte Ordet,
ikke uden en vis theatralsk Mine, og fremstillede i et langt
Foredrag, der var en talrigere Forsamling værdigt, hvorledes
Napoleon var en Tyran, som man burde styrte, hvis man
vilde frelse Verdens Fred, og de vare mærkelig blinde,
som ikke kunde se den absolute Nødvendighed heraf. Na
poleon havde rentud afslaaet, sagde han, at række Haand
til Norges Forening med Sverig, og det var en grov Selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
