Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Bernadotte og den svenske Politik i Aaret 1812 - 2 - Napoleon fremdeles skuffet. Bernadottes Politik bedømt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
var bleven forstærket alene ved Bernadottes Færd, da var
Petersborg frelst og de Franskes Tilbagetog afskaaret; al
Skaden var sket. Det var Forstillelse, nåar Bernadotte
endnu efter alt dette talte om Forsoning, Kjærlighed til
Frankrig og Hengivenhed for Napoleon; han drev endog
Forstillelsen til de yderste Grændser for en koldblodigen
troløs Politik, døv for nogle af Menneskehedens helligste
Følelser.
Man kjender dette sørgelige Skuespils Udgang. Vi
have ikke nødig at følge Bernadotte indtil Sletten ved Leip
zig og til Paris, som han vovede at drage ind i. Det er
nok med Hensyn til vor Opgave at vise, hvordan Alliancen
1812 dannede sig mellem Sverig og Rusland. Først og
fremmest have vi opsamlet dette højtidelige Ord af Histo
riens Mund. at Frankrig, blandt de Folk af anden Rang,
hvis Velvilje dets Politik byder det at skaffe sig, ikke tør
ringeagte de nordiske Folk, der ligge saa vel til for at ud
øve en gavnlig Indflydelse i det orientalske Spørgsmaal*)
og hvis eget Tarv berøres saa stærkt af denne Strid. For
det Andet, have vi bevist, og det saaledes, at man ikke med
Hensyn til Bernadotte kan bruge noget Modargument, at
Alliancen med Rusland 1812 blev sluttet imod det svenske
Folks Vilje, til Trods for dets lydelig udtalte Ønsker og
næsten mod dets Vidende. — Men hvad gjør dette til Sa
gen, sige denne Politiks Forsvarere, dersom Bernadotte har
havt Ret imod Sverig, som ikke forstod sit eget Tarv den
gang? Hvad gjør det til Sagen, nåar Bernadotte har, som
vi paastaa, vidst ganske alene at hævde Sverigs Uafhængig
hed, trygge dets Ro og, lig en ny Gustav Adolf, at bevirke
hele Europas Befrielse? At han tilsidesatte sine tidligere
Følelser, og Svenskernes forbigaaende Forblindelse, medens
*) Naturligvis ogsaa og end mere i det polske, finske, kort sagt ethvert
Spørgsmaal, som har sin Grund i Buslands Udvidelses- og Under-
trykkelseslyst; i den danske Strid er selve Norden blevet Gjenstand
for Buslands skjulte, men desto farligere Fjendskab. 0. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
