Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Kong Carl Johan og Kong Oscar ligeoverfor det russiske Kabinet - 1 - Bernadottes Holdning under de 100 Dage, Uvilje mod Bourbonerne, Samtale med Rumigny; ærgjærrige Drømme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
for at besværge den og han gjorde sig til den Magts For
bundsfelle eller Vassal, som han maatte frygte allerførst.
Af Napoleon, som nu sad fangen paa Elba, trode han
ikke fenger at have Noget at frygte. Han mente ikke, at
hans Bane var endt; engang talte man i hans Paahør om,
at der gjordes Rustninger i Neapel henimod d. 20de Marts,
om Prindsesse Paulines Rejser mellem denne By og Elba,
og man syntes at forudse, at Kejseren vilde gjøre et Tog
i Spidsen for sin Svogers Hære. »Nej«, svarede han; «han
bør gaa til Frankrig og ikke andetstedshen;« men han trode
ikke, at Napoleon kunde holde sig mod en ny Koalition, og
især var han af den Mening, at Bourbonernes Regering,
efter Ludvig XVIIFs lette Forjagelse, vilde være ugjenkaldelig
forbi. Da vilde Marken staa aaben for den, der forstod at
samle det franske Folks Stemmer og dermed forene Stor
magternes Venskab. Hvad han især haabede, hvad han
forudsaa med Vished, fordi det var hans brændende Ønske,
det var Legitimitetsprincipets fuldstændige Undergang. Han
var valgt ved Folkets Røst som Følge af en Revolution,
medens den umiddelbare Arving til den svenske Krone,
medens den fordrevne Konge levede endnu: hvad skulde
der blive af ham og hans Dynasti, hvis en almindelig Re
action kom i Stand med det Formaal at gjenrejse alle de
gamle Throner? Gustav IV vilde maaske anføre imod sin
Thronfrasigelse den Vold, som havde fravristet ham den;
desuden bandt denne Akt ikke hans Søn, Prindsen af Vasa.
Og hvo var den af Skjæbnen betegnede Værner baade om
det saa højlig frygtede Princip og om den Familie, hvis
Krav kunde forurolige Bernadotte? Netop denne skrække
lige Nabo, Kejseren af Rusland, Hovedet for Kongernes
Forbund og Prætendens Formynder. Hvor snildt beregnet
var det da ikke, efter Bernadottes Mening, at have faaet
denne naturlige Fjende til at indgaa Venskab med sig for
at holde ham bunden!
Men hvormange Trængsler maatte man ikke i en Tid,
saa frugtbar paa Revolutioner, kjøbe et Forbund med, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
