Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Kong Carl Johan og Kong Oscar ligeoverfor det russiske Kabinet - 1 - Bernadottes Holdning under de 100 Dage, Uvilje mod Bourbonerne, Samtale med Rumigny; ærgjærrige Drømme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
tilintetgjorde al personlig Frihed ! Historien om disse Trængs
ler under de to Restaurationer, ligeoverfor d. 20de Marts
og 1830 er selve Bernadottes Historie og det Lands, som
havde betrot ham sin Skjæbne.
Den første Restauration havde overrasket Bernadotte,
det er sikkert; men han havde dog slaaet sig til Ro ved
den Tanke, at, nåar Alt kom til Alt, skyldte Bourbonerne
ham Erkjendtlighed — , hvorvel han i Virkeligheden fra
først af ikke havde trot, at han arbejdede for dem, og,
ifølge den diplomatiske Brevvexling, ser man ham i 1814
gjerne tale i en Beskytters Tone til den franske Chargé
d’affaires, Hr. Rumigny. Etterretningen om d. 20de Marts
lød for hans Øren som det første Kanonskud fra et af hans
fordums Slag. Han havde forudset, at Napoleon ikke vilde
ældes i Uvirksomhed som Fange. Fremdeles stadfestede
denne Begivenhed hans Anelse med Hensyn til Bourbon
erne ; da han ikke trode, at Napoleon nu fenger var farlig,
optog han den nye Omskiftning med en Tilfredsstillelse og
en Iver, som han først holdt igjen paa, men som snart
skaffede sig Luft mod hans Vilje.
I de første Dage talte han meget tilbageholdende lige
overfor Rumigny om Bonapartes Forsøg og havde først be
tegnet det som et dristigt, men übesindigt Skridt, som der
ikke var nogen sandsynlig eller mulig Ldsigt til skulde løbe
heldig af. Nogle Dage senere yttrede han sit Biiald til
Murats Foretagende og sagde, at den Enes Held vilde borge
lor den Andens, og at en saadan Samvirken var vel bereg
net. Tilsidst hørte man ham ikke fenger sætte nogen
Grændse for sine Lovtaler og sin Beundring, og det svenske
Hof saa med Forundring Bonapartes fordums Officer og
Overgeneral leve op igjen i Hovedmanden for Koalitionen
fra 1813 og Sejrherren fra Leipzig. En Aften i et Selskab
hos Dronningen, hændtes det, at Kronprindsen, der talte
om Foretagendet d. 20de Marts med sin sydlandske op
brusende Varme, sluttede sine Hyperboler med det Udraab:
«Ja, Frue ! Bonaparte er større end Hannibal, større, mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
