Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Kong Carl Johan og Kong Oscar ligeoverfor det russiske Kabinet - 1 - Bernadottes Holdning under de 100 Dage, Uvilje mod Bourbonerne, Samtale med Rumigny; ærgjærrige Drømme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
viske Halvø? . . . Desuden, det er ikke altid med Vaaben
magt, at den Stærke skader den Svage; det sker undertiden
ogsaa ved hemmelige Intriguer, ved en umærkelig Indfly
delse. . . . Men Europa, og Frankrig især, vilde ikke med
Ligegyldighed kunne se Sverig blive Ruslands Bytte. Vi
kunne altsaa ikke ønske Frankrigs Svækkelse, fordi vi der
ved vilde miste den eneste faste Støtte, vi kunde haabe
paa imod en farlig Nabo.« — Disse Udtryk synes tilvisse
ikke tvetydige; man maa dog se til at forståa demrigtigen.
De betyde, at Bernadotte, der mente, at Bourbonerne vare
afgjort fældede, og Napoleon ude af Stand til at holde sig
længe imod Europa, nu gik for fulde Sejl og trode sig
den glimrende Lod nær, som han havde drømt sig. Tvivler
man herom, saa høre man den besynderlige Samtale, han
nogen Tid efter havde med Ludvig XVWs Repræsentant,
i Begyndeisen af Juli 1815, i et Øjeblik, som han ikke
vidste var saa kritisk, lige efter Waterloo - Slaget nemlig,
hvorom der endnu ikke var kommet Efterretninger til Stok
holm, og lidt før den anden Restauration.
Bernadotte begyndte Samtalen, sige de franske Depe
cher, med at forelæse Rumigny nogle Stykker af et langt
Brev, som denne Sidste trode skrevet af Fru Staéls Søn og
paa mange Steder dikteret af Benjamin Constant. Dette
Brev forsikkrede, at Napoleon var umulig, at Frankrig var
dybt i Splid med sig selv, idet et meget stærkt Parti vilde
proklamere en ny Republik. — Efter denne Oplæsning,
sagde Prindsen: «I ser, at Kongen har meget faa Til
hængere. . . . Jeg elsker endnu bestandig Frankrig, og jeg
vil med Glæde se mit Blod flyde for det; men I vil kunne
sætte Eder ind i, at det er mig meget lidt magtpaaliggende,
hvem der styrer det, en Bourbon, en republikansk Præsi
dent eller hvosomhelst ellers , forudsat at det er lykkeligt,
frit og stort. Men var det virkelig lykkeligt og frit under
Ludvig XVIII, da Kongen, i Stedet for at slutte en Pagt
med Nationen, nøjedes med at oktroyere en Forfatning ?«...
Da Diplomaten vilde svare paa disse Beskyldninger, sagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
