Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Kong Carl Johan og Kong Oscar ligeoverfor det russiske Kabinet - 1 - Bernadottes Holdning under de 100 Dage, Uvilje mod Bourbonerne, Samtale med Rumigny; ærgjærrige Drømme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
råler, som jeg skal anføre Eder, have trængt paa mig, at
jeg skulde modtage Kronen; jeg spurgte dem, hvad der
skulde borge for deres Ord: kunde jeg lide paa dem, nåar
de havde svigtet en Høvding som Napoleon?» Dette er et
stærkt Vidnesbyrd om de Følelser, der dengang rørte sig
hos Kronprindsen. Aabenbart vilde Bernadotte under de
hundrede Dage nærme sig Frankrig, med den hemmelige
Hensigt enten at yde Napoleon en egennyttig Hyldest efter
at have ladet, ham føle sin Vredes Tyngde, eller nåar Hel
tens Lykke var bleven træt, da at byde sig selv til i hans
Sted. Han søgte altsaa i en usandsynlig Alliance eller i en
Ophøjelse, som Rusland ikke kunde misbillige, siden det
selv havde vakt og næret Haabet derom i Bernadottes Sjæl,
en Støtte for Sverig og for sit nye Dynasti mod selve dette
Rusland, som allerede var ham til Byrde.
Man kan tænke sig, hvilket Tordenslag Etterretningen
om den anden Restauration var for Bernadotte, som alle
rede var et godt Stykke fremme i sine Beregninger. «Jeg
vil aldrig kunne finde Udtryk, stærke nok«, skriver den
franske Chargé d’affaires under 11te Juli 1815, «til at gjen
give, hvad der foregik her, da denne Nyhed udbredte sig.
En saadan Forskrækkelse har jeg aldrig før set. Hoffet
var nedslaaet; man saa ud, som om man sukkede under
en stor offentlig Ulykke; de mindst Forbløffede brugte den
Smule Røst, de havde tilovers, til at klage over hvad de
kaldte Tabet af Frankrigs Hæder og Storhed.« Saadan
tænkte Folket virkelig. Hvad Kronprindsen angaar, saa
havde han i nogen Tid ikke kunnet bekvemme sig til at
tåge Tingene, som de vare; han havde drømt om Repu
blikens Gjenoprettelse i Frankrig, og ved Efterrétningen om
Napoleons Fald havde han ikke kunnet dølge sin første
Bevægelse. Han havde rigtignok havt i Sinde at holde
Sagen hemmelig i to Dage, indtil der skulde holdes Stats
raad, for da at kunne udtale sine Tanker med den Ro,
som endnu fattedes ham ; men det gik over hans Evne.
Han havde ikke kunnet bare sig for at betro som en Hem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
