Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Kong Carl Johan og Kong Oscar ligeoverfor det russiske Kabinet - 1 - Bernadottes Holdning under de 100 Dage, Uvilje mod Bourbonerne, Samtale med Rumigny; ærgjærrige Drømme - Gustav IV’s Foretagender; Misstemning mod Bernadotte hos de legitime Fyrster; hans Bekymringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
melighed baade sine Ønsker og sine Forhaahniuger først
til en Fortrolig, siden til en anden, siden til en tredje,
endelig til alle dem, som han traf paa. Hele Dagen d. 6te
Juli havde han kun tænkt paa Republikens Gjenoprettelse,
ganske som havde det været hans egen Sag. . . . Han
fortabte sig i usammenhængende Indbildninger, som stødte
dem, han betrode sig til; han smigrede sig aabenbart
med, at Republikanerne, hvis de fik Magten, skulde stille
ham i Spidsen for Styrelsen. Lige til det sidste Øjeblik
vilde han endnu haabe. Han festede sig med Glæde ved
Napoleons Proklamation, som maatte vække Splid mellem
de Allierede, standse deres Marche, forene alle Fransk
mænd. Baron Engestrom udtalte sig ganske aabent derom.
Han sagde det til den østerrigske Chargé d’affaires og gav
sig til at lykønske ham til den fremragende Rolle, som
Erkehertuginde Marie Lovise vilde komme til at spille.
Han blev ordentlig forbavset, skriver Rumigny, da han
hørte denne Diplomat spørge ham med en fordums Husar
officers Ligefremhed, «om han maaske vilde have ham til
bedste«. Etterretningen om Paris’s Overgivelse gjorde en
brat Ende paa alle disse Indbildninger. Da dén^imidlertid
ikke indeholdt Noget om, at Carnots og Fouché’s Parti var
endelig styrtet, holdt man endnu Haabet fast.
Vist er det, at den anden Restauration kunde bibringe
Bernadotte et frygteligt Slag. At Legitimitetsprincipet blev
hævdet og forkyndt for anden Gang, var det Samme som
hans Domfældelse af alle Europas Konger. Vilde de til
Gunst for ham taale en enestaaende Undtagelse fra den
Regel, der var fastsat for Fremtiden, medens han selv ved
mer end et Sammenstød, havde givet sin Foragt tilkjende
for deres gammeldags Grundsætninger og formentlige Ret
tigheder? I det Øjeblik da de efter eget Sigende legitime
Arvinger tii Sverigs Krone kom og rejste Indsigelse hos
Stormagterne, vilde disse da endnu mindes de Tjenester, Ber
nadotte tidligere havde gjort Kongernes Sag, og vilde disse
Tjenester forslaa til at beskytte ham?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
