Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Kong Carl Johan og Kong Oscar ligeoverfor det russiske Kabinet - 1 - Bernadotte 1830; Samtale med den franske Minister - Stillingen efter 1830; Frygt for demokratisk Propaganda; Cain og Romulus, Metternich og Alexander I; »Sengekammeraten"; Samtale med Saint-Simon; Brud med Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
at jeg har skaffet Kongernes Sag Sejren, skal jeg saa ikke
finde Andet end Fjender i dem? — Se, min Herre, dette
var mit Sprog i Kongernes Raad. — « »løvrigt,« vedblev
Carl XIV, efter nogle Øjeblikkes Tavshed, «fortjener jeg
ikke, at man beundrer mig. Alle disse Gjerninger, som
opfylde mit Liv, ere ikke mine; jeg udfører kun et Kald
herneden Tro mig, min Herre, den store Mand
er kun et vildt Dyr; som Dyret har han sin Graadighed,
sine Drifter. Hele vor fysiske Organisation synes at forene
sig for at fuldbyrde vor Skjæbne. Der er ios en Fylde
af Liv og Ideer, som kræver at faa Luft .... Jeg er
snart 68 Aar, min Herre; skulde I tro det, at jeg endnu
har Næseblod, som da jeg var tyve Aar!«
Et Kald af Forsynet, der grændser meget nær til Retten
af Guds Naade, republikansk Oppositionslyst og Parvenu-
Stolthed — man ser, at Bernadotte etter 1830 var en
Eklektiker. Hans Lære om den store Mand minder om
Frøken Scudérys Ord, at Kongerne have mellem deres to
Øjne Noget, som adskiller dem fra de andre Dødelige.
Til alle sine fortrolige Meddelelser undslog sig Bernadotte
forresten ikke for at føje den vistnok oprigtige Tilstaaelse
om sin Erkjendtlighed for den nye Revolution: «Jeg skylder
den, « sagde han til Hr. Saint-Simon, «at jeg nu har en
mere klar og bestemt Stilling i Europa. Jeg ønsker der
for, at den maa festne sig og ikke gaa overstyr ved sine
Udskejelser.u
Disse sidste Ord røbede vel, det kan ikke nægtes, nogen
Mistillid. I Virkeligheden, uagtet Bernadotte havde følt sig
lettet ved den nye Tingenes Tilstand , frygtede han dog
for, at den skulde avle en demagogisk Propaganda, som
kunde smitte hele Europa, og han trode paa det nære Ud
brud af en almindelig Krig i Sydtydskland. Tanken om
disse to kommende Ting var nok til at fylde ham med stor
Uro, enten han nu frygtede for Frihedsideernes Smitte, hvad
det Indre angaar, eller han skjælvede ved Tanken om en
ny europæisk Krisis, der kunde sætte alt det paa Spil, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
