Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Kong Carl Johan og Kong Oscar ligeoverfor det russiske Kabinet - 2 - Dens formodede Indflydelse paa Fredslutningen, dens sande Betydning; Ruslands Fremfærd i Finmarken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
at fastsætte denne Grændse, og, da man har slaaet tilstræk
kelig Allarm med Hensyn til de russiske Udvidelsesbestræ
belser paa denne Kant og derhos nu har den af Vesten
netop i samme Henseende indgaaede Garanti, tør man være
tilstrækkelig tryg for, at der ikke, i det Mindste for det
Første, vil opstaa Vanskeligheder paa dette Punkt. Endelig
opfylder Parisertraktaten Svenskernes Hovedønske ved at
fastsætte, at Ålandsøerne ej skulle befestes, og at der her ikke
skal opretles noget Krigs- eller Marineetablissement. Den
bortmaner altsaa for stedse en Fare, som Carl Johan havde
set voxe udenfor sin Dør og ikke kunnet afbøde*).
En vedvarende Garanti af Vestmagterne, endelig Fast
sættelse af Finmarkens Grændse , Forvisning om ikke mere
at have at frygte paa Øerne udenfor Stokholm et russisk
Kastel eller Militærpunkt , — dette er hvad der for Sverig
laa i hint berømte femte Punkt, som nogle svenske Forfat
tere vilde have udvidet, saa at det kunde rumme tilligemed
Ålandsøernes Besiddelse ogsaa Finlands, der alene kan
sikkre hine, dernæst de tre nordiske Rigers Forening, ende
lig Polens Gjenoprettelse. Den svenske Regering gik uden
Tvivl ikke saa vidt; men den kunde beklage, at den ikke
var kommen til at bruge Vaabenmagt, saa magtpaaliggende
var det den at skride fremad paa den Bane, som den dri
stigen havde aabnet sig.
Om ogsaa Sverig ikke havde opnaaet de Fordele, som
det havde fortjent, om ogsaa Parisertraktaten Intet havde
fastsat for dets Vedkommende, vi tro dog, at det havde havt
Grund til at lykønske sig til sin Regerings Adferd. Sverig
rejste sig da af det Tryk, som Rusland i fyrretyve Aar
havde tynget det ned med. For første Gang i fyrretyve
Aar vovede det offentlig at kaste Mistanke paa Rusland, og
*) Alt dette blev skrevet umiddelbart efter Krimkrigen. Om Rusland
senere har fornyet sine Agitationer i Finmarken, vides ikke, men
er meget muligt. Paa Ålandsøerne skal man ved Opførelsen af
svære saakaldte Kaserner søge at omgaa Traktaten. 0. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
