Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Allerede som barn havde Grundtvig lært at elske de gamle
salmer. - Hans far Johan Grundtvig i JJdby var jo en
gammeldags prest, „en af dem, som ikke havde fornegtet sin
Frelser". *)
Og den gamle trofaste barnepige Malene, som leved i gamle
minder: folkeviser, eventyr, ordsprog, egte danske ord og
mundheld, hun sang ogsaa de gamle salmer for gutten, som, da han
blev stor, vendte tilbage til barndomshjemmet ikke bare udvortes,
da han efter gjæringstiden paa Langeland og i Kjøbenhavn blev
kapellan hos sin far, men i hjertet. Thi der var ogsaa i
Grundtvigs liv en slyngelalder, da udviklingen blev afbrudt:
„Uden aand og uden tro blev jeg student", saa vidner han selv
i Kirkespeilet.
Da han blev vakt af kanontordenen i kongedybet og af
„lynildsmandens", Henrik Steffens’, knitrende tale, var det ikke
til bevidst, personligt kristenliv: nei til sværmerisk tilbedelse
af nordens hedenske oldtid, som nok kunde, ialfald for en stund,
forliges med en rationalistisk livsbetragtning. Han vidner jo
selv, at han under opholdet paa Langeland (som huslærer paa
Egeløkke) præked i tidens smag „om den dydige mand og
retskafne lærer Jesus, mod Kingos salmebog, mod overtro og andre
laster".
*) Grundtvigs ord i tilegnelsen til faren af dimisprækenen 1810.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
