Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hellige, almindelige kirke, sin tak til Gud, fordi han havde
forundt ham den store naade at ha sit hjem paa jorden i det
hus paa klippegrund, som
om bølgerne de bruse
og stormene de suse,
til tidens Tcveld skal staa.
For samfundets betydning i en tvilens, splittelsens og
partisygens tid, i en tid, da paa den ene side kirkens fiender
rotter sig sammen for i fællig at storme Herrens faste borg,
paa den anden side saa mange af kirkens lemmer stirrer sig
blinde paa et enkelt stykke af kristentroen og bryder
fællesskabet med brødrene i en sygelig separatistisk aand, for
samfundets betydning netop i vor tid havde Grundtvig faaet sit
øie opladt, paa den havde han fæstet sit blik, og han slap den
aldrig af syne.
Det er hans evige hæder.
Som hans kirkelige anskuelse kortelig kan karakteriseres
saa: fællesskab paa trosbekjendelsens klippegrund, frihed til her
at forstaa kristendommen i det enkelte efter den naades maal
enhver er bleven tildelt, omtrent som det gamle gode:
enighed om det væsentlige,
frihed i det uvæsentlige,
kjærlighed i alt —
saa bevæges ogsaa hans salmesang af dette grundsyn.
Derfor er de ogsaa bievne kirkesange, menighedssange som
faa af vort aarhundredes salmer og biir det visselig med tiden
mere og mere.
Der er i Grundtvigs digterpersonlighed noget elementært,
noget grundmenneskeligt, noget, der minder om folkevisen;
der er ofte i hans sange og salmer sætninger, der ved sin
fyndige korthed og ved sin malende kraft minder om ordsprog.
Enkelte er allerede blit til saadanne, t. eks.:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
