Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da har den gamle salmist lagt ham sukke og bønneraab
paa læberne, og han bar trøstet sig med slutningsverset:
Hvorfor er du nedbedet, min sjæl, og hvorfor bruser du i mig? Bi
efter Gud; thi jeg skal endnu prise ham, mit ansigts frelse og
min Gud.
Og Grundtvig har omsat den i danske strofer paa en
uforlignelig maade:
Som tørstige hjort monne skrige.
Den gamle jødiske salmes tanke og tone er bevaret og
dog det hele overført paa nytestamentlig grund.
Ifølge oplysninger af salmehistorikeren Madsen, udgiver af
Grundtvigs salmer (5 bind), er denne salme første gang
offentliggjort i Saga 1811, altsaa netop i den tid, da han gjennemgik
sin første tunge sjælekamp.
Jeg-tonen kommer her sterkere frem end i nogen anden
af de kjendte grundtvigske salmer — den er helt igjennem
personlig. Navnlig det 5te vers tyder paa en bestemt situation,
svarende til den gamle jødiske sangers: som denne (David ?)
er under fienders efterstræbelse, har maattet flygte fra sit
fædreland og saart savne templet, og fienders bitre haan og spot gjør
landflygtigheden endnu tungere for ham, saa har Grundtvig
ogsaa følt sig forladt af alle under sin kamp for sandhed i
prestegjerningen; vel har man ikke stængt kirkedøren for ham;
men tunge tvil har gjort det umuligt for ham at ty derhen.
Og tonen klinger saa personlig gribende og vemodig:
Naar andre til kirke mon gange,
Da sidder jeg her udi vraa;
De kvæder saa liflige sange,
Men jeg maa ei høre derpaa.
Min sang er at sukke og klage,
Saa skride de hellige dage
For mig som de segne i kval.
Sommer felt: Grundtvig som salmedigter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
