Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
Dette kan ha og har ogsaa sin Berettigelse naar man staar paa en
Lserestol, hvor der hersker hvad man kan kalde fuld »akademisk Frihet»,
hvor Videnskapen Iseres for »sin egen Sky Id», og hvor Laererens
For-maal er ät uddanne Naturforskere i hans eget Fag. Men månge av os,
maaske de fleste av os som er Lserere i Kemi, har fundet vor Havn paa
en Lserestol, hvor vört Publikum ikke er vordende Kemikere av vor
egen Art. Det er karakteristisk for vor Tid, ät nsesten ethvert Erhverv
hos vore Medborgere krsever disses videnskabelige Indsigt i Bedriften.
Ikke blöt Lseger og Apotekere og Fabrikanter, men ogsaa Ingeniörer
og Tandlseger og Dyrlseger, Landmsend, Skogbrukere, Mejerister, Gartnere,
Arkitekter og Handelsmsend söker faglig Uddannelse ved videnskabelige
Höjskoler, — og ved alle disse Höjskoler er der Lserestole i Kemi. Om
Berettigelsen herav behöver vi ikke ät tale i denne Forsamling.
Hvad j eg derimot tror der kan vaere Grund til ät fremholde er, ät
selv om alle de nsevnte Klasser av Medborgere önsker ät studere det
Fag som de vil gjöre til sit Livserhverv, paa videnskabeligt Grundlag, og
maaske ogsaa enkelte av dem i sit Soldattornyster gjemmer en
Marskalkstav for sin egen Videnskap, — saa ligger det ikke i deres Program ät
dyrke Kemien som Videnskap. Vi kan som Regel ikke vente ät de
möter öp til Studiet av vört Lserefag med den Interesse sorn har
be-sjselet os selv i vor Studietid. De tar det som et nodvendigt Redskap
til Forstaaelse av og Behandling av deres egne Problemer, paa samme
Maate som vi i vor Tid har maattet studere tysk Grammatik og andre
Nödvendigheter for ät kunne komme til vört eget Studium, men som
hadde en helt anden Interesse for vore Lserere end for os.
Og efterhaanden som Kampen for Nationernes og for Individernes
Til-vserelse skjserpes, ökes den Kuiidskapsmasse som krseves for den enkelte
for ät kunne ta Kampen öp med Haap om et heldigt Resultat. Der
krseves baade Almendannelse og videnskabelig Fagdannelse, og de stadig
voksende Krav har fört til en stadig voksende Stadietid, saaledes som
det maaske i sine mest ekstreme Yderligheter ses i Laegestudiet og hos
de unge Ingeniörer.
Men det kan ikke vsere sundt for et Folk, og allerrnindst for smaa
Nationer som vi, ät vor Ungdom tilbringer en altfor stor Del av den
kostbare Tid utelukkende med reseptivt Arbeite paa Skolebsenken, i
Ste-det for ät bruke sine bedste og frugtbareste Aar til produktivt Arbeide.
Jeg tror det er paa Tiden ät rope et Vars’go imot ät la vore unge
Maend nserme sig Trediveaars Alderen förend de kan gaa ut i Livet.
Men hvorledes kan det ske? Ikke blöt de enkelte Fag ökes i Omfång,
men der opstaar helt nye Fag, som alle krsever sin Plass som
»nödven-dige Grundlag for et videnskabeligt Fagstudium». Paa den anden Side
lyder det, ät den »videnskabelige Underbygning for Fagstudiet maa ikke
svsekkes», — ti da blir det Pseudovidenskap i Stedet for virkelig
Videnskap.
Og dog tror jeg ät netop Analogien mellem vört Fag som Grundlag
for Fagstudiet og Fundamentet for en Bygning kan utvikles saaledes,
ät det vil vsere muligt ät konstruere et Fundament av fuld Bsereevne
utan ät det behöver ät vsere absolut massivt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
