Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
Det er et velkjendt Faktum ät en Mur eller en Bropille kan rare
like stserk hvad enten den er muret eller stöpt av massivt Gods, eller
den er opfört som en let Konstruktion av Bjselker og Stolper, n åar blöt
disse er rigtig beregnet og fölger de rigtige Linjer.
En Ingeniör som skal bygge en Maskine eller en Bro maa selvfölgelig
vite noget om det Materiele han arbeider med. Han bör kjende
Metal-lernes og Bygningsmaterialernes Fremtilling og kemiske Forhold; men
for ät vsere en dygtig Ingeniör, jå ikke en Gäng for att bli en
Foregangs-mand i Ingeniör vi denskapen behöver han ät kjende alt det, som vi i
Regien regner med til et almindeligt elementsert Kursuss i videnskabelig
Kemi. Og det samme gjeelder de andre Nseringsdrivende, som j eg har
nsevnt.
Jeg maa i denne Förbindelse nsevne et Resym av en Samtale jeg
hadde i 1896 med Geh.-raad Jul. Kuhn i Halle netop paa den Tid da
vi var i Fserd med ät nyorganisere og utvide vor höjere Land
bruksundervisning her i Norge. Kuhn mente ät ai slik Undervisning burde
hen-Isegges til Universiteterne som et sserligt Fakultet. Og Landmsendene
maatte studere de almindelige grundlseggende Naturvidenskaper, ogsaa
Kemien, sammeii med andre Studerende, ti dette var Almendannelse, og
den burde va3re like for alle.
Dette er et ganske almindeligt Resonnemang, som jeg har hört uttale
av endnu månge flere Autoriteter end den nys nsevnte berömte tyske
Land bruksautoritet. Men jo mere jeg tsenker derover, — og jeg har
tsenkt serdeles m eget över den Sak, — desto mere kommer jeg til det
Resultat, ät Ksesonnemanget ikke holder Strek i vor Tid.
For det förste maa vi vel indrömme ät »Almendannelse», — dette
mserkelige udefmerbare Begrep, som glider bort mellem Fingrene paa en,
•naar man vil forklare det, — det bestaar i ai Fäld ikke i Kundskaper,
hverken i Kemi eller noget andet Fag, mens paa den anden Side ethvert
Maal av Kundskaper i et hvilket som helst Fag kan vser msegtige
Faktorer til ät befordre Almendannelse.
Og dermed maa vi ogsaa erindre, ät selv om vi som Kemikere i höi
Grad vil hsevde vor Videnskaps almendannende Kraft, saa er det dog
ikke i denne Egenskap ät den har faaet Plass i de forskjellige
Nse-ringsfags Studiekursus. Der har den kun hjemme fordi visse Problemer i
Hovedfagene kun kan forstaaes naar man har visse kemiske
Forutsset-ninger. Men den kemiske Vidén som er nödvendig for en Lsege er av
en helt anden Art end den som trsenges av en Bygningstekniker, og
den som trsenges av en Skogbruker eller en Mejerist.
Men herav fölger saa ät Undervisningen i Kemi maa drives for sk j
el-ligt efter de forskjellige Formaal. Ikke saaledes ät Pensumet
formin-skes, der ved ät vi betragter vore egne Kundskaper gjennem en omvendt
Kikkert, og gir vore Elever en saaledes jevnt forminsket Utgå ve av os
selv. Men saaledes ät vi söker ät ssette os ind i deres Livskrav og deres
Livsopgaver og prover ät finde frem av vor egen Vidén netop de Ting
som kan interessere og gavne dem.
Det bör i vor Tid ved Höiskoler som de jeg her om tåler, vsere en
möderne Kemilserers Opgave ikke ät gi en saa fuldstsendig Frem stillin g som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
