Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - N:r 37. (976.) 12 september 1900 - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N:r 37
SVENSK LÄRARETIDNING.
619
som noget der krsever sin part af barnets
hjerte; det skal jo f0rst og freinst tilh0re
far og mor og s0skende! Aa l Denne
kjgerlighed maatte jo ogsaa ford0mmesl
*Giv Herren dit hjerte», det er det f0rste
og store bud til hvert efc j orden g barn. Men
tror nogen ät barnets kjserlighed til Grud
hindres ved ät det elsker sine nsermeste?
Eller ät kjaerligheden til disse minker, naar
det f åar kamerater det holder af?
Nei, kjserligheden, interessen - eller
hvad vi vil kalde det - er en underlig
ting: den vinder just i styrke ved ät dens
omfång 0ges.
Ved ät saette den for snevre grsenser
gj0r man egoisme af den.
Dog, dette beh0ver jeg ikke ät koste
flere ord paa. Det er vei og maade man
vil ha udpegt, her ogsaa.
Vel, vell Hvorledes pr0ver vi ät laere
b0rnene ät elske sit eget land og folk? Ved
ät laere dem ät kjende dette land og dette
folk; ved ät lade dem beskjseftige sig, tit
og jevnt, med det som h0rer dette landet
og dette folket til. Folket isser, dets
bedrifter i fortid og nutid, dets arbeide,
dets glaeder og sorger, dets sägn og sange
Nu vel, har vi syn for det, saa Höder
vi vel ogsaa tid til ät la b0rnene
beskjseftige sig lidt med nabolandene og nabofolkene
ogsaa, tit og jevnt det med.
Og hvad det ikke blir tid til i
skole-timerne, det faar vi se ät skaffe dem
lei-lighed og lyst til ät gj0re udenfor
skole-timerne.
Litteraturen igjen altsaa!
Et nordisk barneblad? Det vil vist ha
sin store vanskelighed, for
sprogforskjellig-hedens skyld, for noget yngre b0rn isaer.
Og jeg mener de b0r vaere med helt f ra
skolens mellemtrin.
Derimod synes jeg ät et foretagende som
vil vaere vel kjendt for månge danske og
norske skolefolk under navn af »B0rnenes
bogsamling’», - ät dette eller et lignende
maatte kunne udvides til et nordisk
foretagende, med det saerlige formaal ät gi
b0rnene kjendskab ogsaa til broderlandenes
folk og liv, barnelivet ikke ät forglemme.
Spekulationen maatte gjerne ta fat. Grjerne
det, naar den bare vil rette. sig efter de
ledende ideale hensyns krav. Og det blev
den nok her D0d til; uden det gik
fore-tagendet simpelt hen i staa.
Jeg paakalder altsaa spekulationen i dette
stykke, men endnu sterkere interessen hos
alle som ser det store og h0ie formaal.
For 0vrigt kan og vil jeg heller ikke her
indlade mig naermere paa tankens praktiske
gjennemf0relse. Det t0r nok ogsaa kunne
peges paa andre veie og midler ved siden
af det jeg har naevnt, kanske allerede her
ved dette m0de, og det har jeg selvf01gelig
långt fra noget imod.
Til slut blöt nogen faa ord om sprogene
og sprogforskjellighederne.
Jeg mener det er absolut n0dvendigt,
f0rst og fremst for dannelsesarbeidet, ät
hvert lands b0rn faar laere ät kjende og
minker = minskas; snevre = snäfva, trånga;
mellemtrin - mellanstadium; gik simpelt hen
i staa = komme rent af att stranda;
ät bruge sit eget lands sprog, netop saadan
som det nu (til enhver tid) lyder i landets
egen tale, egte hjemligt altsaa. Saaledes
tror jeg det* er forfeilet om f. eks. vi
nord-maend vil pr0ve ät höide os naermere til
det danske sprog end udviklingen har
med-f0rt. Nei, norsk maa de norske b0rn laere
ät tale og skrive; eliers laerer de slet ikke
ät tale og skrive, og ellers kommer vi til
altfor saart ät sande Grundtvigs ord: »Kun
10s er al fremmed tale». - Norsk i Norge,
lige saa vist som dansk i Danmark og
svensk i Sverige l
For ätter ät höide mig til en af vore
stor-digtere: Hvert folk maa laegge an paa
ät vcere sig selv, men ikke paa ät vcere sig
selv nok - og dermed udvikle sig til
trold-folk.
Derför, laere ät forstaa broderlandenes
sprog, det b0r alle Nordens b0rn. Og
der-til vil en forf0ining som den jeg naevnte
f0r kunne bidrage saerdeles meget, kanske
mere end nogen anden.
Dog tror jeg nok ogsaa ät skolen burde
ta sig af den ting planbestemt. lalf ald vilde
jeg finde det meget mere end underligt,
om man skulde gaa til her hos os - af
»praktiske» hensyn - ät indf0re tysk eller
engelsk som fag i folkeskolen, men helt
fors0mme svensk og dansk.
Dog, 3eg maa ikke bli vid!0ftig.
For mit indre syn daemrer et stort og
skj0nt billede: Jeg ser de tusender og
tu-sender af b0rn i de nordiske lande vokse
öp i levende kjcerlighed til sit eget land og
i sympatifuldt kjendskab til s0skendlandene
og slegtsvarm interesse for dem og deres
folk.
Jeg ser, som f01ge deraf, de tre folk
staa »som br0dre sammen», med et
bro-derskab saa dybt og bredt og sterkt
be-faestet, ät det med fuld tryghed t0r siges:
»De skal saadan staa».
Det er sagt - og of té gjentat - med
anvendelse af et ordspil, ät svenskerne og
nordmaendene, vi »slog os sammen»;
under slagsmaalet laerte vi ät agte hverandre;
derför er vor förening nu saa fast og
uryg-gelig.
Hm. - Jeg er ikke politikus, og skal
ikke tale politik. Men jeg ved noget som
er bedre end ät slaa sig sammen. Vi b0r
nu pr0ve ät vokse os sammen.
* Ikke som siamesiske tvillinger - eller
trillinger -, men som sunde s0skende.
Saa gj0r vi vört bedste for ät styrke os
og udvikle os, hvert folk efter sine saerlige
vilkaar. - Saa kan statsmandsk!0gten pr0ve
ät merke graenserne og ordne bindeleddene,
slig som det maatte stenarne bedst med
hver tids krav. Et vil da vaere sikkert og
uryggeligt: Br0dre er vi, og som br0dre
vil vi staa sammen. Det vil vcere folkenes
vel indforlivede politiske barnelcerdom, og paa
den faar selve statsmandskkgten bygge;
ellers blir den daarskab.
Og daarskab vilde det vaere, om vi for-
saart = kännbart; forf0ining = åtgärd;
ta sig af den ting planbestemt - på ett
planmässigt sätt vårda sig om den saken; dcemrer
=. skimrar, skymtar fram; gjentat -
upp-repadt; statsmandskl0gten =
statsmannavisdomen; vil = skall.
s0mte ät pleie broderskabet, mens det endnu
er tid; den dag kan komme, da det er for
sent. Gud forbyde ät den skulde vaere nser!
Vi er tre talere sammen her idag, ikke fire,
som tanken fra f0rst af var. Jeg finder
en alvorsfuld mindelse i dette.
Hver eneste en som er her kan gj0re
noget for opnaaelsen af det store, skj0nne
fremtidEmaal jeg har pegt paa. Skulde vi
ikke ville gj0re det vi kan?l
Altsaa:
En i det vcesentlige enig, samarbeidende
nordisk Icer er stånd.
En i barnlig hengivenhed samarbeidende
nordisk barneskare.
Fire broderlig samarbeidende nordiske
folk i f remtiden.
Det er maalet.
Anförandet mottogs med enstämmiga
och entusiastiska bifallsyttringar.
Säkerligen fanns det bland de tusentals
åhörarne ingen, bos hvilken talarens
varma vädjan icke väckte en föresats
att efter förmåga bidraga till
uppnående af det utpekade målet. Måtte
den föresatsen blifva förverkligad!
Bilden å första sidan visar en del af det
inre af Kalmeyergadens bedehus, där
skol-mötets allmänna sammanträden höllos.
Foto-grafien är tagen af hoffotografen L. Szacinski
i Kristiania omedelbart efter sista
mötesdagens allmänna diskussionssammanträde, d.
v. s. efter diskussionen om Öfvergångsåldern.
På ordförandeplatsen står finnen Oskar
Ro-senqvist. Läktaren bakom honom var
reserverad för bestyreisens medlemmar, men
af dem hade vid tillfället i fråga de allra
flesta redan skyndat bort till de olika
sektionslokalerna.
Sommarkurserna i Lund,
Israels historia före konungatiden.
Härom höll teologie professor F. A.
Johansson fem föreläsningar, af hvilka
här nedan lämnas ett samrnanträngdt
referat.
Orienterande anmärkningar.
Vi måste fasthålla två ting.
1. Bibeln innehåller Guds ord, gifver
oss de eviga frälsningsfakta och
frälsningssanningarna, fullt klara och vissa.
Kristendomens innehåll såsom den fullt sanna
religionen gifves oss här i sina begynnelser på
ett fullt säkert sätt. Israels, Kristi och
apostlarnes historia ligger tydlig och klar
för oss här, hvaraf följer, att deras religion
här ligger för oss klar och viss, liksom
t. ex. svenska folkets historia är klar och
viss för oss genom sina källor. Vår
insikt i och visshet ona den bibliska
religionens sanning beröres ej däraf, att en
del saker i bibeln bära spår af mänskliga
brister och ofullkomlighet, däraf, att bibeln
är skrifven af människor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
