Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - N:r 9. (1,000.) 27 februari 1901 - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N:r 9
SVENSK LÄRARETIDNING.
143
bättre villkor ändtligt vinna,
ändrad få föråldrad lag,
galt att spridda skaror samla,
när det gällt att slå ett slag.
Gått att snabb för vänner talja,
uppå hvilket arbetsfält
Nornan gamla bänkkamrater
här i fosterlandet ställt.
Ristat runor öfver dem, som
neder slafven lägga fått
och till grafvens tysta hvila
efter dagens mödor gått.
<$ekler skifta, men beständigt
barnen bli dock landets hopp.
Sällt det folk, hvars yngsta släkten
fostras rätt från början opp!
Stark blir fostrarhären, om den
fylkas tätt kring sitt baner
samt sitt högsta mål i plikten
och de ungas sällhet ser.
Lärarvärldens egen tidning!
Gack att nya nejder nå!
Följe framgång dina fanor,
där de främst i striden gå!
Kår, hvars runor käckt du förde,
tacksamt stads skall minnas dig,
som sökt sprida ljus i skolan
och på f ostrar skar ans stig.
Henrik Wranér.
l, O O O.
Tusen nummer - tänk, hvad flit
och möda
lagrats in i sådan väldig hög!
Tänk, hvad svett och bläck härvid
måst flöday
förr’n »det tusende» kring landet
flög!
Milliar derutaf ord, som té sig
uppå snöhvit grund i nattsvart skrud,
brukade i ljusets tjänster se sig,
villigt bärande för tanken bud.
Uppå »ot’d och bild» ha jämt ^>de
tusen»
varit rika som på sak och skäl.
Både »gubbarne» och »skolehusen»
väl ha prydt sin plats och ritats väl.
Ja, i skolhus vidgats har allt mera
lärarbladets vakna läsekrets.
För hvart år det har fått vänner
flera,
och med det de varit väl tillfreds.
Ifrån denna krets, båd’ spridd och
enad,
går än tyst, än högljudt till »S. L.»
nu en tacksam hälsning, hjärtligt
menad,
jämte ett lyckönskans varma hell.
Tack för tjugo solhvarfs ädla strider
för hvad skolans värld behöfver bäst!
Ung är kämpen än - i långa tider
han i lärarhem skall bli en gäst.
En, som /äst alla tusen.
Undervisningsplanen for den
danske Folkeskole.
(Brev til Svensk Läraretidning.)
Det er ikke Isenger end et Aar siden,
ät den danske Folkeskole fik en
Normalplan i Lighed med den, som i en Aarrsekke
har vseret gyeldende i Sveriges Folkeskoler,
og som er bleven revideret sidste Aar.
Anordningen af 1814, der hidtil har . vseret
Grundlaget for Skole veesenets Indretning i
Danmark, angav kun i ganske almindelige
Trsek, hvorledes de enkelte
Underyisnings-fag burde behandles, og det blev i alt
vsesentligt overladt til Leereren, hvorledes
han vilde fordele Undervisningstimerne paa
de forskellige Fag. Den for alle Lserere
fselles Uddannelse i Förening med de
ens-artede lokale Forhold, henholdsvis i Byerne
og paa Landet, fremkaldte dog en vis
Over-ensstemmelse mellem Undervisningen i de
forskellige Grupper af Folkeskoler ved Siden
af store Forskelligheder.
Den. indbyrdes Undervisning
(Lancastermetoden) med sin mekaniske Afretning, der
spillede saa stor en Rolle i Tyverne og
Trediverne, skabte Uvilje mod alt
Metode-vsesen, og den grundtvigske Retning, der
fra Midten af Aarhundredet fik en stedse
stigende Indflydelse paa Skolen, hsevdede
i saa h0j en Grad Personlighedens
Be-tydning for Lserergerningen, ät
Detailbe-stemmelser om Undervisningens Omfång og
Metode vilde vsere bleven betragtede som
hsemmende Baand. Naar Sang og
Gymnastik undtages, overlodes Sägen til de enkelte
Lsereres individuelle Sk0n, og kun i
Köbenhavn og de större Stseder med
mange-klassede Skoler, hvor N0dvendigheden b0d
det, havde man Undervisningsplaner, der
bestemte Omfånget af det, der skulde Iseres
i hver Klasse, og tillige gav adskillige
metodiske Vink.
Med Folkeskolens stigende Udvikling og
fremadskridende Organisation f01te man dog
efterhaanden Träng til st0rre Enhed og
Anordningen = förordningen; Afretning =
dressyr; i Tyverne og Trediverne = på
20-och 30-talet; Sk0n = omdöme; Träng til
-behof af.
Orden indenfor Skolens Virksomhed, og
da den nye Skolelov af 24 Marts 1899
be-falede Affattelsen af en Undervisningsplan
for hver Skole, udstedte Ministeriet for
Kirke- og Undervisningsveesenet d. 12 April
1899 nogle almindelige Regler for
Klasse-og Skolegangsordenen og d. 6 April 1900
en Rsekke detaillerede Bestemmelser for
Indretningen af disse Planer.
Af Hensyn til de anf0rte
ejendomme-lige danske Forhold opstilledet man ikke
sserlige Lsere- og Timeplaner for de
forskellige Skoleformer, der kunne forekomme;
man s0gte kun ät give Skolearbejdet en
Ramme, der samtidig med ät tjene som
Norm for alle Skoler kunde udfvides
for-skelligt efter de afvigende Forhold. I
h vert Fag sondredes der mellem 3 Trin, af
hvilke det f0rste teenktes som i Regelen
tre-aarigt (= den svenske Smaaskole) og de
to andre hver som toaarige (- den svenske
Folkeskole). Det Maal, der paa hvert Trin
blev angivet i de enkelte Fag, formedes
saaledes, ät det paa en vis Maade kan naas
i alle Skoler, saa vel paa Landet som i
Byerne, men ganske vist i ulige Omfång
og Dybde efter de enkelte Skolers fyldigere
eller ringere Organisation.
Tidligere havde man flere Regler for
hvorledes Skolegangen skulde ordnes, for
ät den befalede Skoletid kunde prses teres.
Disse ere afskaffede ved den nye Lov, der
kun fastssetter visse Minimumsgrsenser for
Klassernes Timetal i hver af Aarets 41
Skoleuger: i Kobstsederne gennemsnitlig 21
förliden de Timer, der anvendes til
Gymnastik, Tegning, Haandarbejde for Piger samt
de to frivillige Fag S10jd for Drenge og
Husgerning for Piger; paa Landet i
Gen-nemsnit af hele Aaret 18 Timer pr. Klasse
foruden Timerne til Gymnastik samt de
frivillige Fag Haandarbejde for Piger og
S10jd for Drenge. For 0vrigt er det
overladt til den stedlige Skolebestyrelse ät
fordele denne ’Undervisningstid efter Stedets
Forhold og Beboernes 0nsker. I
K0bstse-derne have alle Klasser ens Skolegang baade
Sommer og Vinter, dog med Forskel i
Time-tallet, der kan stige til 36 om Ugen. Paa
Landet, hvor Timetallet sjseldeiit överstiger
det aarlige Minimumsgennemsnit, er det
der-imod ikke ussedvanligt, ät man af Hensyn
til Landbrugsarbejdet läder de seldre Klasser
have mest Skolegang om Vinteren, de yngre
om Sommeren. Disse Forskelligheder gjorde
det n0dvendigt i stor Almindelighed ät
fore-slaa en Fordeling af Undervisningstimerne
paa de enkelte Fag, saaledes ät der opereres
med det Minimumstal, Loven fastssetter;
men överfor Skoler med st0rre Timetal ere
de angivne Tal til dels ät betragte som
Forholdstal, der vise, hvorledes
Arbejds-tiden passende kan fordeles. Baade med
Hensyn til Tim ef ordelingen og Reglerne
for Undervisningen er det udtrykkelig
frem-hsevet, ät det ikke er n0dvendigt ät f01ge
dem ufravigeligt. De ere kun en
Vejled-iiing for de stedlige Skolebestyrelser og en
St0tte for Lsererne.
Ramme = ram; Trin = stadium; Dybde =
djup; skoleuger = skolveckor; stedlig . =
lokal. .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
