- Project Runeberg -  Svensk Læsebog, indeholdende Prøver paa svensk prosa og poesi, tilligemed en kortfattet svensk sproglære, ordbog og litterturhistorie /
XI

(1843) Author: Carl Lénström
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kort svensk Sproglære.

Det svenske Sprog har følgende Bogstaver: a, c, d, ey
g, A, i,Ä, m, n, o, p, r, w, v, a?, y, x, <t, ä, ö.

Den svenske Retskrivning erkj ender ingen Diftonger (eller to
under eet udtalte Vokaler)» Den bruger heller ikke stumme (eller
ikke udtalte) Vokaler til at betegne enten Stavelsernes Længde,
eller Ordenes Oprindelse. Dens Regel for Stavningen bliver
derfor den ene og konsekvente: uenhver Vokal danner en
Stavelse." Saaledes findes der i det svenske höjd ikkun een Stavelse,
og derfor kun een Vokal: ö; den paafelgende Lyd betegnes ved
Konsonanten 7. Blot i enkelte fremmede Ord findes i Svensken
stundom Diftonger, f. Eks. Europa.

Konsonanterne.

De syenske Konsonanter udtales ligesom de danske,
undtagen:

F, som udtales, naar den staar foran en Vokal, ligesom
i Dansk, men naar den staar efter en lang Vokal, eller efter l og
r, lyder som v, f. Eks. haf\ trefnad, half, harf, læs hav o.s.v,

Fv læses altid som t>, og bruges, naar de Ord, i hvilke
F læses som t>, faa et Tillæg i Enden, saa at F vilde komme
til at begynde den næste Stavelse, f. Eks. hafvet læs havet.
Dersom man i dette Ord udelod v, maatte F faa sin egentlige Lyd,
fordi det begyndte Stavelsen; snarere kunde i dette Tilfælde
F ansees som overflødigt.

Undtagelser: 1) I nogle Ord udtales F efter en Vokal *som det
danske F, især i fremmede, som Paragraf, Triumf, og i svenske, naar
den foregaaende Vokal er kort, hvilket sjælden betegnes. Luft, aflon,
straff, udtales saaledes som i Dansken, men kan i straff betegner
Fordoblingen af F Stavelsens Korthed. 2) I sammensatte Ord udtales /V som
to v’cr, f. Eks. afväg, drifved, læs: avvceg, drivvéd.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 00:52:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/svlasebog/0015.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free