Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XII
tf udtales enten 1) som det danske tf i Gaard (hvilket er
det almindeligste), eller 2) som J, eller 3) som ng i lang, eller
4) som det danske K.
Som J udtales G 1) foran Vokalerne e, t, y, ä, ö, som
gynna, begära, øöä, angenäm, igen, gissa, magister (udtales
72/nna osv.); 2) i Ordet *äøa (udt. «aja) med dets Afledninger,
saasom sägande, tillsägelse; 3) i flere Ord efter 2 og r, som
talg, /or<7, borgare, fterø, ety, Aety, varø, orøor (udt. talj osv.).
Dog udtales de under 2) og 3) nævnte Ord i flere Provinser med
G’ets förste og oprindelige Lyd.
Undtagelser: Til 1.) Dersom detE eller /, som følger efter
G, berer tit en grammattisk Endelse, og G derimod slutter Ordets
Grand-form, udtales G med sin første, oprindelige Ly<J. Saaledes udtales
fa-git, slagitj dagen, degig, plogen, som de skrives j desuden Ordene: igel,
hage, eøen, trogen, tygel, /agre/, Zcføer, mögel.
Til «3.) De svenske Provinser, som udtale Ordene helg, wzrgr, o. fl.
med J, fremsige næsten lige saa mange Ord af ganske lignende
Beskaffenhed, ja undertiden af samme Oprindelse, med G. Medens de sige
borga som 60170, udtale de borgenär og borgersmand med G$ lyder
helg somhelj, udsiges derimod helga, helgon, helgedomhegelse, gurgla,
morgon, utmärgla, exer g, med haardt G.
Naar iV felger efter tf, faar dette sidste Lydén af det dan»
ske nø i lang, som: raøn, uøn (læs: vangn, ungn).
Undtagelser: Dog ikke i egrna, mogna, benägna, belägna.
Som K læses tf efter en kort Vokal og foran 7, som
ut-«tyt Gæs: utsikt).
Gj udtales som J og bruges foran o og u, da G ellers
foran disse maatte udtales med sin förste Lyd, f. Eks. gör,
gjorde, gjuter, <76’*, læs: jorde, juter osv,
H er stumt foran F og / i omtrent de samme Ord som
i Dansken, saasom i hjerta, fønt.
K udtales 1) haardt som i det danske Karl, Kanter, 2)
endnu blødere end i det danske ftær, köbe, og meget ligt det
engelske ch i cÄtn. Denne sidste Lyd høres i Svensk, uden at
Udtalens Blodhed betegnes ved noget tilsat j, foran Vokalerne
e, t, y, ä, ö, som kyla, kär, Äön, kejsare, Ät’nd.
Undtagelser: K tv haardt, naar det ender Ordets Grundform,
og den følgende Vokal og Stavelse kan ansees som en grammaltisk En-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
