Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XVIII
iom: gemdl, syssling o. fl., skSnt det kun er enkelte svenske
Grammat-tikere, der have villel vedkjende sig et saadant Kon i Sproget Med
Hensyn til Bemærkelsen hare naturligvis de Ord, som betegne
Væsener af det naturlige Hankön eller Hunkön, ogsaa til det
grammattiske Hankön eller Hunkön. Herfra undtages imidlertid:
ett fruntimmer, ett ett hjon, ett lejon, ett helgon, ett mygg
o. fl. Alle de øvrige Ords Kon beror paa en aldeles vilkaar*
lig Brug, der dog har en vis umiddelbar, personifiserende Poesi
til sin Urgrund, ihvorvel der vanskelig lader sig göre Rede for
dennes fantastiske Drömme. Brugen er imidlertid saa temmelig
den samme baade i Svensk, i Dansk og i Norsk. — 1 Entallet
af Artiklen, samt Adjektivets og Partisipiets ubestemte Form
(hvilke ere Substantivernes almindelige Tillægsord og
Könsbe-tegnere i alle Sprog}, findes aldeles ingen Forskjel mellem
Han-kon og Hunkön. Naar Ordet staar bestemt og i Flertallet, er
der vel en Forskjel, men som ofte tilsidesættes. Vel bruges
desuden de henvisende Stedord eller Pronomener, han og hon
(f. Eks. erfarenheten .. • Aon), men nu alt sjældnere og sjældnere,
saa at selve Sproglærerne ikke ere sikre paa visse Ords Kon,
som: glädje, ion, makt m. fl., men nådes til at bruge
Pronomenet den, altsaa til at behandle dem som Fælleskönsord. Han
og hon anvendes dog ogsaa, naar man fuldelig veed, hvad Köa
Ordet har i Folketalen. <
De svenske Substantiver have, som de danske, kun een
Kasus, der er forskjellig fra Nominativ, nemlig Genitiv. J)og
plejer man at indordne dem under fem eller seks
Deklinasjoner, der egentlig kun ere lige saa mange forskjellige Maader.
at danne Flertallet og anvende den bestemte Artikkel paa;
hvorimod Kasusforandringen kun er een i begge Tal, og be-’
staar i et S, som Genitiv lægger til Nominativ.
Et Skema for samtlige disse saakaldte Deklinasjoner
meddeler paafelgende Side:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
