Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XXXI
kallat. — Perionerne ere i Entallet: 1 P. jag kallar; 2 ?• dm
kallar; 3 P. han kallar; i Flertallet: i P. ri kalle (a); 2 P.J
katten i 3 P .de kalla. — imperativ bar ikke nogen 1 P. i
Entallet, men 1 P. i Flertallet endes paa om, som: kattorn! —
Partitipierne, som: kallande, kallad, stående, hoppandes,
brages baade som Adjektiver og Substantiver; substantivisk til at
udtrykke en virkende Person, som: en handlande (en Købmand),
elier en Gjerning, som: gående (Gång), afseende (Henseende).—?
Supinum er et uböjeligt Ord, som tilligemed Hjæpeverberne danner
et sammensat Tempus af aktiv eller passiv Betydning, som:
kallat, kallats. — Infinitiv er egentlig et Substantiv, som: jag viU
hatta (o: en kallelse). —
Konjugasjonerne ere tre, paa Grund af de stedfindende
Uligbeder i Præsens, Imperfekt og Perfekt Indik.
Præs. Ind. Impf. Ind. Perf. Ind.
1. Konj. jag kallar jag kallade jag hafver kallat
2. — döper — döpte — — döpt
3. — tager — tog — — tagit
I disse Konjugasjoner dannes Verbernes Former efter føl«
gende Regler:
Som Hovedform betragtes Præsens Infinitiv, der har Ordet
atl foran sig, og i Alm. endes paa o. Perfekt Infinitiv sætter
Hjæpeverbet att hafva foran Supinum, som: att hafva kallat.
Futurum Infinitiv sætter att skola foran Præsens Infinitiv uden att,
som: att skola tro. Partisipiet lægger nde (eller, naar Verbet
endes paa en anden Vokal end a, ende) til Præsens Iàfitàtiv,
som: kallande, troende. Det er et i Kon og Tal uforanderligt
Adjektiv.
Præsens Indik.s første Persons Ental lægger i første Kon^
jugasjon, og i de Verber af anden, som ej endes paa a i ln^
finitiv, et R til Præsens Infinitiv; i anden og tredje Konj. for*
andres Præs.lnf.s a til er, som: jag kallar, böjer, tror, tageri
Imperf. Indikativs første Persons Ental lægger i første Konj.
de til Præsens lnfin. I anden lægges de eller te til Præsens In&,
efterat dets a er bortkastet, hvis det havde noget. I tredie
Konj. er Imperf. Indik. en Stavelse kortere end Præsens Inf.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
