Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XLIX
Noglé paa: -fällig, haltig, tålig, sträfvig, komlig,
hällig, stämmig, *tnf, sinnig, lynt,
lefvat lett, länd, ländig, lågsen, någen,
vågen, qväm, ögd, munt, halsad,
bröstad, bent m. fl.
Verber endes paa: a, som: /ria af fri.
-na, som: klarna (inkoat.) af klar.
-Æa, øa, ra, «a, ta, ska, as, som: svalka af
sval, mildra af mild, rensa af ren, vidga
af vid osv.
-ra, la (af Ord paa er og ei), som:
/or-säkra af säker, förädla af ädel.
Nogle paa: -sinna, arga, dröfva, derfva, dyra,gära,
gäta, haga, nimma, römma, lora, sona,
som: behaga osv.
Artikler paa: ’ligen, som: redligen.
-långes, gänges, sides, an, som: hädan,
baklänges osv. •
Bogstav-Overg ånge.
Man kan naturligvis lige saa liäet sige, at et givet svensk Ord
kommer af dette eller hint danske, som at det danske kommer af
det svenske; meget mere staa begge Dialektformerne jævnsides,
og begge nedstamme de fra d<et samme Oldsprog. 1
nedenstaaende Oversigt skulle vi imidlertid angive de almindeligste
Bogstav-Overgange, det vil sige: stille os paa en Standpunkt,
fra hvilken vi betragte den danske Ordform som den
oprinde-lige, og saa angive, ved hvilke Bogstavforandringer den tilsvarende
svenske Ordform oftest plejer at fremkomme. Saaledes gaar altsaa
det danske a over til det svenske d, som: Gang, gång.
— e — a — fryse, frysa.
— t — - e — Skin, sken.
— u — o — Uven, ovän.
D
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
