- Project Runeberg -  Svenske Minder fra Tjust. Anders Eklunds fortællinger /
9

(1882) [MARC] Author: Frederik Lange Grundtvig - Tema: Småland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ganske enkelt Sted har trot at kunne höre det, nemlig i
väla (Verden).

Ellers lyder en Mængde l’er næsten som r, saaledes i:
al (Elletræ), alne (pi. af a(l)an), betalning, göl, halm, mål,
seldon, skule, stål, sølv, älm, hel, galne (pi. af ga(l)an), väl,
ijäl, bålne, stjäl (præs. af stjäle). I disse Tilfælde bruges l.

Til Gjongjæld har r en Lyd lienimod 1 i Ord som: bjäre,
bor (Bord), går, jor (Jord), or, sår, bar (adj.), hår (haard), bare.
Her bruges r.

r höres kun svagt foran n i Ord som: barn, horn, hörn,
järne (Hjærne), kårne, torn, torndyvel, ärne, gärne, foran s i
Ord som: Lars, parson, torsd«, øppførsbakke, nors, foran st i
Ord som: først, värst, og næsten ikke foran t i Ord som:
bart, fort, hårt, svart, värt, gjort (prf. part. af göre), vart
(ipf. af ubrugel. v. varde), børt, tvart.

Men jeg tör ikke vedblive med disse dog höjst
utilfredsstillende Anmærkninger. Jeg skal kun tilfojo, at mange i
Folkesproget forekommende Forkortelser ikke er brugte her.
Det er meget almindeligt, at e’er i Slutningen af Ord
af-snuppes; her er de, med nogle let forklarlige Undtagelser i
Vers og Ordsprog, kun udeladte foran e. Her er overalt
brugt han og ho.1) Bogstaver tilföjede i Klammer or stumme.
Kogle Bemærkninger om Substantivernes Böjning findes bag
i Bogen.

Hvad jeg har sögt at give, er udelukkende Eklunds Sprog.
Jeg er ikke blind for de store Misligheder, det har, at give
en Enkeltmands Sprog; men mere har jeg ikke været i Stand
til at give; maatte jeg kun have givet det nogenlunde
tilfredsstillende. At jeg ikke er Sprogmand, er des værre en
överflödig Bemærkning. Det falder af sig selv, at Sproget
paa Herregaardene altid er meget blandet, og Eklund har
ikke kunnet holde sig ganske fri for den Paavirkning, der er

J) Maaske lyder han og ho (hun) i visse Tilfælde an og o; mon
jeg tror det ikke, og Eklund sagde, det var smaalandsk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 00:54:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/svminder/0013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free