Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Svenske Minder fra Tjust. Anders Eklunds fortællinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det: „Dä ä väl, att inte kullede kö nore liorn ka fatt.”
Vovede han at mumie om, at Brödrene fik det bodre end lian,
saa gav hans Moder ham det at bide paa, at ,,dii ii allti
nokk flått1) i ars2) gryter”; og havde han Hastværk, löd
det: „Oksen kåmmer så fort søm skeneremärra3).” Ofte
maatte han bryde sin Hjærne med Ordsproget; „Øm en äter
smør å hrö te sisste tugga, så får en allri onnt å tannvärk
sänn”; og mange var der, som han slet ikke forstod, men
ikke des mindre huskede. Hans Fader havde en Gang været
ude at hugge Brænde, og havde da hugget sig i den ene
Finger. Da hörte Drengen, at han sagde: „Dä ii lite, søm
grønner!4) sa fan, fäkk grakutten5) i öget.” At det skulde
være lidt, kunde lille Anders slet ikke faa i sit Hoved: han
vidste, hvor han græd, naar han selv fik noget i Øjet, om
det saa var „så lite søm ett grøn”6). Naar de gamle talte
sammen, hörte den lille altid efter; mon mange Gange gik
han glip af det bedste, naar en af Gubberne erindrede, at
„små gryter ha även öre”. To „gamle spräken” var der,
som særlig gjorde Indtryk paa hans Hjærte. Det ene löd saa
sørgeligt: „Bamebröt ä allti kå?-t”; men. det andet gav én
Advarsel: „Små sår å fattige føraller bör en allri før-
skjute!”7) og det — tænkte Eklund — skulde heller aldrig
ske. Ærbødighed for de gamle blev ham indpodet fra den
tidligste Tid. Han forargede sig dybt over den unge
Spytte-gjög, der gjorde Nar af Oldingen, han mödte. Det var hans
Fader, der fortalte ham den Historie: „En dräng møtte en
gång en gubbe, søm gåkk mykke lutene. Drängen va ung,
førstås, å gubben va gammel. Drängen tykkde, dä så bra
rolitt ut, så krokkiger gubben gäkk, å så skratte han å frägde:
Va leter farbror ätter? Gubben han vatt inte mofällder8) før
J) å’et er nærved ø. 2) andres. 3) den Hest, der löber löbsk.
4) grønne, v. ærgre. Jfr. grande hos Rietz. 5) grakutte. s. m.
Grankogle. 8) Grand. ’) foragte. 8) nedslaaet.
3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
