- Project Runeberg -  Svenske Minder fra Tjust. Anders Eklunds fortællinger /
44

(1882) [MARC] Author: Frederik Lange Grundtvig - Tema: Småland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Substantivernes Böjning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Substantivernes Böjning.



De fleste Substantivers Böjning er overordentlig simpel.
Kun én Kasus kan betegnes ved en særegen Form, og det
er Genitiv, der baade i Enkelttal og Flertal dannes ved at
föje et s til Nominativ. En Særegenhed er der dog; naar
Ordet sættes i Forbindelse med et Ejendomspronomen, da hedder
det f. Ex. ikke: mi hustres, men: hustra mis. For övrigt har
vi kun at mærke Dannelsen af Nominativ i Flertal og den
bestemte Form.

Den almindelige Eegel for Hankjönsord er, at Flertal
dannes ved at tillægge e, for saa vidt Enkelttal ikke alt har
denne Endelse. I saa Fald er Flertal lig med Enkelttal.
Det samme er Tilfældet med Ord, der ende paa en anden
Selvlyd. Den bestemte Form i Enkelttal dannes ved at tillægge
en eller n, naar Ordet ender paa en Selvlyd. Ord, der ender
paa n, forandres ikke; i Ord, der ender paa ne, borttages e’et.
Flertal faar man, ved at ombytte e’et i den ubestemte Form
i Flertal med a. I Ord, der ender paa en anden . Selvlyd end
e, lægges a til den bestemte Form i Enkelttal. Hvordan
Formerne er fremkomne, bekymrer os ikke her, hvor vi kun giver
praktiske Anvisninger.

Enkelttal. Flertal.

driing drängen dränge dränga
gubbe guhben gubbe gubba
sko skon sko skona
hunn hunn hunne hunna
finne änn änne änna
Hankjönsord, der ende paa r eller 1, maa , efter en al-
mindelig Eegel for alle Ord1), i den bestemte Form udelade

*) Denne Begels Anvendelse vil man finde talrige Eksempler
paa i Bogen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 00:54:19 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/svminder/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free