Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Substantivernes Böjning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Enkelttal. Flertal.
ek eka eker ekera
pige piga piger pigera
I længere Ord höres e’et i bestemt Form i Flertal vel
næppe, skjönt det er beholdt i Bogen. Fuldstændig er det
forsvundet i Ord, der ender paa r og 1. Diss’e er derfor ens
i Enkelttal og Flertal af den bestemte Form. Ord, der ender
paa er og el, sammentrækkes desuden, som det vil ses af
nedenstaaende.
Enkelttal. Flertal.
dør døra dører døra
lever levra levrer levra
gressel gressla gressler gressla
Af Ord med forskjellige Særegenheder skal anfores:
Enkelttal. Flertal.
r a raa rader radera
sie sia sider sidera
bro brona broder brodera
å åna åder ådera
hustre hustra hustruger hustrugera
hånn hånna hänner hännera
natt natta . nätter nättera
tång tanga tänger tangera
tå tåna tär tära
doter dotra døttre døttra
lus lusa ljss lyssa
ko kona kö köna
Intetkjönsordeno er ens i Enkelttal og Flertal. Bestemt
Form i Enkelttal dannes ved at tilföje et, Flertal faas ved at
lægge a til don nbestemte Form eller forandre dennes e til a.
Enkelttal. Flertal,
hns liuset hus liusa
märke märket märke märka
De Ord, der ende paa r, re og 1 paavirkes af den samme
Kogel, der omtaltes ved Hankjönsordene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
