Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hyppigst venter jeg at Indvendingerne ville blive imod det anvendte
ortografiske System; uagtet Hytte er valgt, ikke alene fordi det synes mig
i Almindelighed det hensigtsmæssigste, men i Særdeleshed forekommer mig
at være det i et Skrift, som skal have til Hensigt at lette de skandinaviske
Folkeslag Adgangen til hverandres Literatur. Man vil se at det, med to
væsentlige Modifikasjoner er den store Sproggransker Rasks System, der er
bygget ikke alene paa det dybeste Kjendskab til de skandinaviske
Tungemaal, men ogsaa til Lingvistiken i det Hele. Med Hensyn til den
almindelige Begrundelse af dette Skrivesæt, behøver jeg derfor kun at henvise
til Rasks endnu uigjendrevne, lærde Sprogværk: „den danske
Retskrivningslære.“ For saavidt derimod denne Ortografis Forhold til de skandinaviske
Literaturer angaar, har jeg engang havt Anledning til at ytre mig i en
Afhandling i Morgenbladet N. 331, 333 og 338 for Aaret 1838, af hvilken jeg
derfor tillader mig at hidsætte følgende:
„Den anden Hensigt, Rask havde med sine ortografiske Forandringer,
var større i sin Idé, men vanskeligere at opnaa ved dette, eller maaske ved
noget Middel. Han vilde at en hensigtsmæssig Forandring i den danske og
svenske Retskrivning skulde gjøre disse Sprog mere forstaaelige for alle
Skandinaviens Beboere og derigjennem styrke deres Literatur og nordiske
Nasjonalitet. Hans Kunskab omfattede de fjerneste Folkefærd og de mest
afvigende Sprog; hans Patriotisme havde derfor tabt det ensidige danske og
havde udvidet sig til noget mere almindeligt. Det foresvævede ham altid,
at der i Sverrig, Finland, Danmark, Island og Norge bo 6—7 Millioner
Mennesker, som forstaa hinandens Tale uden Vanskelighed, men som saa
lidet forstaa hinandens Skrift, at de læse 10 ja maaske 100 tyske eller
franske Bøger for hver dansk eller svensk. Ham var det klart, at dette
Forhold var højst skadeligt, og at denne Skade var tilvejebragt ved en ogsaa
i andre Henseender uhensigtsmæssig og byrdefuld Retskrivning. Naar den
forandredes og Sprogene bleve gjensidig forstaaelige, vilde en Bane for det
skandinaviske Talent være aabnet, vel endnu ikke mere end en sjette eller
syvende Dél saa vid, som den, der ligger utbredt for den engelske, tyske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
