Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
X
ved et eget Alfabet, er det ikke Umagen værd at paalægge de gotiske Bog
staver nogen Tvang paa deres 8i«l8te Dage.
Den anden Afvigelse fra Bask bestaar i, at jeg har skrevet Kj, Gj, og
Blk^, iste6etfor hans bløde K, 8K og G. Denne Forskjel er begrundet ien
virkelig Afvigelse i Meninger. RllBkB Wlak«le til at betegne disse Lyd,
strider ganske imod hans Systems konsekvente Simpelhed, og ffembyder in
gen af de Fordele, som de øvrige Bestemmelser.
1. Rasks Betegnelsesmaade for disse bløde Konsonantlyd er «konse
kvent, da hans Bygning ellers hviler paa den eneste Regel: hver Lyd skal
have sit Tegn, men kun et, og hvert Tegn eller Bogstav skal kun have en
Udtale. Naar Rask altsaa skriver Kan og Kær begge med samme Tegn
K, giver han jo dette to aldeles forskjellige Lyd. Naar han skriver Kær,
men derimod Kjende, udtrykker han paa den anden Side samme Lyd ved
to forskjellige Betegnelser K og Kj.
2. Rasks Regel at E skai ansees som en haard Vokal, der altsaa,
naar Udtalen af Konsonanten desuagtet er blød, fordrer Understøttelse af j,
strider imod alle Sprogs Analogt og begrundes ogsaa kun paa en ganske
ufilologisk og som det synes højst usikker Maade, ved et akustisk Experi
raent af Fysikeren Chladni. Hvad spesielt de skandinaviske Sprog an
gaar, er det kun undtagelsesvis, at E tilsyneladende frembringer haard Kon
sonantlyd. Hvorledes dette bør forklares har jeg i Grammatiken Side 6
Note, søgt at vise. Et System, som betragter Undtagelsen som Regel, maa
ansees for fejlagtigt.
3. Rasks Betegnelsesmaade af disse bløde Lyd Kj, Skj, Gj fjerner
det danske Sprog fra det svenske istedetfor at tilnærme, og vwkker hos det
danske og norske Folk stor Modstand formedelst den betydelige Forandring
fra det Gamle. Det svenske kanna udtales omtrent B«in det danske kjende’,
men Rasks Ortografi gjør ingenlunde dette anskueligere. Naar Rask skri
ver Gør, Kær, skære indbilder Normandch sig, at han fordrer at disse Ord
skulle udtales haardt ligesom iet Par danske Dialekter. Endskjønt dette
ingenlunde er hans Mening, er dog Misforstaaelsen næsten uundgaaelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
