Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XI
Disse, som det forekommer mig, Fejl ved Rasks System, have hindret
mig fra at antage det i sin Helhed. Det har desuden flere Mangler, som
ensnu gjøre det uskikket til at opfylde Kvad jeg har anseet for dets Hoved
hensigt, nemlig at fcortfjerne alle de kunstige Skillerum, som Bogstaveringen
opstiller imellem Svensk samt Dansk og Norsk, og at bevirke at de tre
Literaturers Skrifter blive ligcsaa forstaaelige for samtlige Skandinaver,
som deres Tale altid har Været.
For at et saadant, efter min Formening stort og nyttigt øjemed skul
de kunne opnaaes maatte endnu flere Forandringer foretages og de maatte
naturligvis finde Sted i alle Sprogenes Ortografi, ikke blot i’ det Danskes
og Norskes. Saaledes vil Enhver, som kjender noget til disse Sprog kunne
angive flere ortografiske, 1 Udtalen übegrutidede Forskjelligheder, der lige
saavel egnede sig til Afskaffelse, som de, hvilke Rask allerede har tidvi
sket. Herhen høre den svenske Ortografis forvirrende og modsigende An
vendelse ak F’ og Fv med Udtalen F; den svenske Brug at fordoble Kon
sonanter, som er fuldelig saa ufornøden og brysom for den simple Mand,
som den danske Vokalfordobling, hvilken Rask afskaffede; sen danske An
vendelse af stumme D, er i mangfoldige Tilfældé, hvor hverken detislanske
eller svenske Sprog kjender noget til dem, og hvor de heller ikke ere hjem
lede i Udtalen; de Danskes og Svenskes Åfvigelse i hvert andet Ord mel
lem E og Æ samt 0 og Å, der heller ikke har nogen Begrundelse ! Udta
len. Man kunde endelig tænke sig vedtagne ganske ejendommelige Tegn for
se bløde Konsonantlyd saasom Sh for sig, J for Gj eller for Kj og Gj det
strøgne II og 6, som findes benyttede i Rasks senere Skrifter (navnlig den
lappiske Sproglære) og siden ere optagne af flere BproFforBkere.
Det maa visselig være vahskeligt at afgjøre, om set er rimeligt at
Folkeslag ser i saa mange Aarhundreder have været baade politisk adskilte
og Btaaet tienstliKt over for hverandre, skulle kunne hæve sig til sen For
domsfrihed og Enighed i literære Anliggender, at de for at fremme set ind
byrdes Samkvem, gjøre Konsessjoner, af hvad de have anseet for Dele af sin
Nasjonalitet. De forhaanden værende Tegn til en saadan Overenstemmelss
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
