- Project Runeberg -  Svensk romantik /
77

(1894) [MARC] [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

LLDNER.

77

tiske Lignelser og Hyperbler, og han har flittig læst sin
Milton. Klopstock er paa samme Maade bagom
Got-scheds Skole en Ætling baade af Herrnhuternes
sværmerske Lyrik og af de fantasifulde og naturmalende
Lohensteinianere, og han er tillige Miltons beundrende
Efterligner. I Danmark hænger Evald umiddelbart
sammen med Efterrenæssancens religiøse Digtning bagom
Holberg. Og netop saaledes er Lidner, der er opdraget
i den Gøteborgske literære Sfære, hvor man var noget
gammeldags og ikke var naaet saa helt med i den
stockholmske Franskhedssmag, — netop saaledes er han
tildels en Fortsætter af den Dahlstjernaske Retning med
dens svulstige Patriotisme og den Fru Nordenflychtske
med dens passionerte Ømhed og Følsomhed.

Istedenfor den franske Stils forklarende og
beskrivende Veltalenhed sætter Lidner de improviserede
Stemningsudbrud, der ikke skildrer og udvikler, men
umiddelbart vil meddele sig og overføre sig til Læserens
Sjæl ved Smitte. Uordenen, Springene, Udraabene, de
dristige Billeder, den stærke Farvelægning — det er
altsammen en Idealisering af Sindsbevægelsens naturlige
Sprog og vil virke som saadan. Det er Passionens
løbske Fart, det stærke Indtryks Contusion, den
øjeblikkelige Betagetheds Friskhed og Varme, som Lidners
Lyrik vil give. For den gamle Smags velplejede
Korrekthed og Klarhed maatte den forekomme
barbarisk og tøjlesløs. Nutidslæseren river denne Stil
med ved sit dramatiske Liv, naar den gengiver en
Kamps Larm, en Ildebrands Forvirring, — ved sin
ildfulde Henrevethed, naar Forfatteren pludselig kaster
sig selv ind i Fortællingen med Udbruddet: »Spastara!
om jag varit dér — jag vid ditt helga stoft, vid mina
kanslor svar — jag trotsat eld ock død, i faror mig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:08:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/svromantik/0087.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free