Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRANZÉN. 120
VIII. FRANZÉN.
Mærkeligt nok skulde det være en af de gamle
Gustavianere, som tvers gennem Rococo og
Akademismag anslog de første Toner af det ny Aarhundredes
Poesi. Og det ingen mindre end selve Gratiernes
Skjald, Smagens Diktator. Kellgren var jo med sit
følelseslivlige Gemyt en født Poet; og i de sidste
Leveaar (han dode 1795) voxede han sig paa en iøjnefaldende
Maade frem til et friere poetisk Livsyn. Istedenfor af
Thorilds Parti at lade sig tvinge ind i Positionen som
bestalter Forsvarer af det franske, ser man hans
modtagelige poetiske Sans blive dragen hen mod den tyske
og danske Følelseslyrik, som repræsenteres af
Klopstock, Holty, Matthisson, Baggesen. En aabenbart dyb
og alvorlig Kærlighed, som paa denne Tid har grebet
den aldrende Ungkarl til en Vens Hustru, og ogsaa det
inderlige Venskab til hans Broders Hustru, i hvis
Præstegaard i Smaaland Kellgren tilbragte mange Somre, har
rimeligvis haft Lod med i, at ny Følelseskilder nu sprang
frem i hans Bryst. Nok er det, medens hans Haar
graaner, begynder han nu for første Gang at synge en
ren ideel Ynglingekærlighed. Digtet »Den ny Skabelse
skildrer, hvorledes den vaagnende Elskovsfølelse
nyskaber hele Verden for den elskende; Naturen laa død
for ham, men nu genfinder hans Sans den elskede i
Nattergalens Sang, i Rosens Duft, i Vestenvinden, jal
naar Tanken henrykt søger at fatte Gud, tegner han
sig i hendes Skikkelse. Dette er ikke længer
Cloe-eller Rosalietonen; Inspirationen er hentet fra Hølty og
Baggesen, der begge paa samme Maade besynger, hvor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
